Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Ny bestemmelse i lejeloven til ophævelse af kriminelle lejere vedtaget

Den 22. november 2018 vedtog Folketinget et lovforslag, som indeholder en ny og lettere adgang for udlejer til at ophæve kriminelle lejere.

Den nye ophævelsesbestemmelse er at finde i LL § 93, stk. 1, litra j, og bestemmelsen trådte i kraft pr. 1. december 2018.

Bestemmelsen indebærer, at udlejer kan ophæve en lejer, hvis lejeren eller medlemmer af lejers husstand, bliver idømt en ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af nogle specifikke bestemmelser i blandt andet straffeloven, herunder vold, voldtægt, manddrab, brandstiftelse, trusler, afpresning, røveri, våben (besiddelse, overdragelse m.m.).

Det kriminelle forhold skal være begået inden for 1 km af ejendommen, og dommen skal være endelig.

Læs en længere artikel om den nye ophævelsesbestemmelse i den udgave af Huset Net, som blev sendt den 9. august 2018.