Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Betingelser for optagelse

Ejersektionen

§ 5 stk. 1. Som medlemmer af ejersektionen kan optages enhver fysisk person eller juridisk person, som ejer og/eller udlejer fast ejendom. Denne form for medlemskab betegnes som direkte medlemskab.

§ 5 stk. 2. En grundejerforening kan forpligte sig til at indmelde alle sine medlemmer i Ejendomsforeningen Danmark, ejersektionen. denne form for medlemskab betegnes som kollektivt direkte medlemskab.

§ 5 stk. 3. En lokal grundejerforening kan optages som medlem af Ejendomsforeningen. Denne form for medlemskab kan betegnes som foreningsmedlemsskab.

§ 8 stk.1. Bestyrelsen for ejersektionen kan nægte at optage en ejer som medlem, hvis den pågældende inden optagelsen har udvist en adfærd, der er i strid med de normer for god administratorskik, som administratorsektionens bestyrelse har fastsat, eller på anden måde groft har modarbejdet foreningens målsætninger og interesser...

Administratorsektionen

§ 13 stk.1. Som medlem kan optages enhver fysisk eller juridisk person, der udøver professionel ejendomsadministration.

§ 13 stk.3. Bestyrelsen kan nægte at optage en administrator som medlem, hvis den pågældende inden optagelsen har udvist en adfærd, der er i strid med de af bestyrelsen fastsatte etiske normer for ejendomsadministration eller på anden måde groft har modarbejdet foreningens målsætninger og interesser.

§ 14 Optagelse af ansøgere, der administrerer ejendomme for andre, er betinget af, at ansøgeren tegner en professionel ansvarsforsikring, der som minimum giver et dækningsomfang, der svarer til den af Ejendomsforeningen Danmark kollektive tegnede forsikring. Advokaters ansvarsforsikring og medlemskab af erstatningsfonden anses for at opfylde kravet til dækningsomfang.

Tilknyttede medlemmer

§ 18 Stk. 1. Foruden ejere og administratorer af fast ejendom kan der efter bestyrelsens godkendelse optages tilknyttede medlemmer af foreningen.