Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Brancheaftalens særlige fordele for medlemmer af Ejendomsforeningen Danmark

Aftalen omfatter beboelsesejendomme og erhvervsejendomme. Præmiefastsættelsen sker individuelt efter en almindelig risikovurdering, og med anvendelse af konkurrencedygtige priser. Fordelen ved at indgå i brancheaftalen er således primært en væsentlig bedre dækning for samme pris.

Vedr. beboelsesejendomme betyder aftalen følgende særlige vilkår:

  • Forsikringssummen til retshjælp er forhøjet til 300.000 kr.
  • Dækningssummen for bestyrelsesansvar er forhøjet til 2.000.000 kr. for formuetab pr. forsikringsår, maks. 750.000 kr. pr. formuetab.  
  • All-risk/entrepriseforsikring inkluderer nu automatisk til- om-, og nybygninger indtil kr. 1.000.000 - ved større entreprisesum etableres sædvanlig entreprise/all-riskforsikring.  
  • Ved stikledning er forsikringen udvidet til at omfatte skade på brønde. 
  • Dækningen for løsøre tilhørende ejendommens drift er forhøjet til 500.000 kr. 
  • For glas er der ingen selvrisiko. Glas i eventuelle erhvervslejemål kan tilkøbes. 
  • Erstatningen ved genhusning er forhøjet til 200.000 kr. pr. lejemål, dog maks. 1.177.680 kr. pr. forsikringsår. 
  • Erstatningen for ud- og indflytning samt opmagasinering er forhøjet til 200.000 kr. pr. lejemål. Dog maks. 1.177.680 kr. pr. forsikringsår. 
  • Ved oprydning er udgiften forhøjet til 5.841.860 kr. (indeks 2013). 
  • Ved jorddækning er udgiften forhøjet til 5.841.860 kr. (indeks 2013).
  • For vægmalerier er værdien forhøjet til 500.000 kr.

Vedr. erhvervsejendomme betyder aftalen følgende særlige vilkår:

  • Stikledning er udvidet til at omfatte skade på brønde. 
  • All-risk/entrepriseforsikring inkluderer nu automatisk til- om-, og nybygninger indtil kr. 1.000.000 - ved større entreprisesum etableres sædvanlig entreprise/all-riskforsikring.   
  • Ved oprydning er udgiften forhøjet til 5.841.860 kr. (indeks 2013).  
  • For vægmalerier er værdien forhøjet til 500.000 kr.  

Forsikringerne kan tegnes i 1-, 3- eller 5-årig periode. Ved 3- og 5-årige periode gives yderligere henholdsvis 10 procent og 15 procent rabat.

Ejendomsforsikring kun omfattet

Aftalen berører ikke den professionelle ansvarsforsikring, som ejendomsad­ministratorerne har tegnet via Ejendomsforeningen Danmark. 

Da den nye brancheaftale i første omgang alene er en fordel for bygningsejerne, er det af hensyn til medlemmerne af Administratorsektionen aftalt, at der gives en rabat på 20 procent for ejendomsadministratorers egne erhvervsforsikringer i forhold til Alm. Brands normale prissætning. Dette gælder også for administratorer, der allerede benytter Alm. Brand, dog fraregnet allerede opnået rabatter.

For at gøre ordningen billig og enkel er det aftalt, at alle forsikringer tegnes direkte mellem det enkelte medlem af Ejendomsforeningen Danmark og Alm. Brand. Tilsvarende sker skadesbehandlingen også direkte mellem det enkelte medlem og Alm. Brand.