Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Gå hjem-møde om generationsskifte i familieejede ejendomsvirksomheder - Vejle

Tirsdag den 14. november 2017 holder Ejendomsforeningen Danmark et gå hjem-møde om generationsskifte i familieejede ejendomsvirksomheder.

Landets familieejede ejendomsvirksomheder har i en lang årrække oplevet en urimelig forskelsbehandling, når det drejer sig om generationsskifte. Det er især landets små og mellemstore familieejede ejendomsvirksomheder, der rammes, da det er umuligt at anvende succession ved et generationsskifte på grund af den såkaldte pengetanksregel. 

Til dette gå hjem-møde ser vi på, hvor vi er med ligestillingen mellem ejendomsvirksomheder og andre erhvervsvirksomheder i dag, og hvordan vi fremadrettet kommer nærmere en rimelig løsning på problematikken.

Talere er blandt andre partner, personbeskatning Hans Bonde Eriksen, EY.

Tid og sted
Mødet bliver holdt tirsdag den 14. november 2017 kl. 14.00-16.00 hos Unik System Design A/S, Boulevarden 19E, 7100 Vejle.

Tilmelding 
Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding er nødvendig:

Det er kun muligt at tilmelde den person, der er logget ind. Skal du tilmelde mere end en deltager, kan du sende en mail til info@ejendomsforeningen.dk.