Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Roskilde Grundejerforening holder kursus om de nye offentlige ejendomsvurderinger

undefined

Kurset finder sted onsdag 21. november kl. 19-21 i Byens Hus, i lokalet ”Verdensrummet”, Stændertorvet 1D, Roskilde.

Der har gennem en årrække kørt både en politisk og systemmæssig proces, hvor man har forberedt grundlaget for at få mere retvisende offentlige ejendomsvurderinger. Frugterne af dette arbejde forventes at blive præsenteret i foråret 2019 i form af nye ejendomsvurderinger for alle landets ejendomme.

Underdirektør i Ejendomsforeningen Danmark, Morten Marott Larsen fortæller på kurset om de nye ejendomsvurderinger, og om baggrunden for dem. Hvad er status? Hvad forventer man, at der kommer til at ske af værdistigninger med de nye vurderinger? Ejendomsbranchen og Ejendomsforeningen Danmark er involveret i projektet ved at levere data om leje og ejendomsværdier for investeringsejendomme.

Pris og tilmelding

Medlemmer af Roskilde Grundejerforening og af andre foreninger under Fællesforeningen af Grundejerforeninger på Sjælland mv. deltager gratis. Ikke-medlemmer betaler 200 kr., som refunderes ved indmeldelse i foreningen. Tilmelding senest den 20. november.

Tilmelding

Det er gratis for medlemmer at deltage, men tilmelding er nødvendig.

NB! Det er kun muligt at tilmelde den person, der er logget ind. Skal du tilmelde mere end en deltager, kan du sende en mail til info@ejendomsforeningen.dk.