Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Nyt fra pressen

Boligmarkedet skiftede gear halvvejs inde i 2015

Nu har ejendomsmæglernes boligportal, boligsiden.dk, gjort status over det forgangne år.

Nu har ejendomsmæglernes boligportal, boligsiden.dk, gjort status over det forgangne år. Boligmarkedet oplevede voldsomme stigninger i årets første halve år, hvor priserne steg mere end hvert af de foregående tre år, derefter fulgte der dog mere moderate tilstande på markedet. Alligevel vurderer kommunikationsdirektøren for boligportalen, at der er god grund til at juble i hele landet.

”Da renten på et fastforrentet lån kom ned i to procent i foråret, satte det gang i en lavine af bolighandler, og boligpriserne steg, blandt andet fordi køberne nu havde råd til at købe for større beløb (…) Andet halvår af 2015 blev på mange måder mere almindeligt end foråret, og hvis ikke efteråret havde lagt en dæmper på udviklingen, var prisudviklingen blevet ekstrem,” siger kommunikationsdirektør for boligsiden.dk Birgit Daetz.

Hun forventer, at prisudviklingen i 2016 kommer til at følge mønstret fra efteråret.

08.01.2016 Berlingske Business, Ritzau Finans

Bolighed: Ingen præcis plan for at tjene penge

Selvom boligsiden Bolighed har formået at tiltrække 870.000 besøg på sidens første tre måneder, har folkene bag ikke nogen plan for, hvordan de kan tjene penge på de mange brugere.

Selvom boligsiden Bolighed har formået at tiltrække 870.000 besøg på sidens første tre måneder, har folkene bag ikke nogen plan for, hvordan de kan tjene penge på de mange brugere. Talsmanden for Bolighed fortæller blot, at bankerne, der ejer siden, håber på at bygge en platform, hvor de kan komme i kontakt med potentielle kunder i form af de mange danske boligejere og boligkøbere. Siden er ejet af Spar Nord, Nykredit, Sydbank og Arbejdernes Landsbank.

"Vi har ikke for indeværende nogen præcis plan for, hvordan vi skal kapitalisere på det her (…) Vi måler ikke Boligheds succes på evnen til at tjene penge til ejerbankerne. Vi måler succesen på Boligheds evne til at være relevant for boligejerne. Så længe Bolighed kan fastholde den relevans, vi har over for boligejerne, så har det en værdi," siger talsmand for Bolighed og pressechef i Spar Nord Leif Lind Simonsen.

07.01.2016 Børsen.dk, Kevin Grønnemann

4,5 millioner kr. skal skaffe turister til nordsjællandske havne

De tre nordsjællandske kommuner Helsingør, Gribskov og Halsnæs indgår nu i fællesskab med VisitNordsjælland i et samarbejde for at styrke den maritime turisme i havnebyerne.

De tre nordsjællandske kommuner Helsingør, Gribskov og Halsnæs indgår nu i fællesskab med VisitNordsjælland i et samarbejde for at styrke den maritime turisme i havnebyerne. Til det har Region Hovedstaden bevilget 3,4 millioner kroner fra sine vækst- og udviklingsmidler. De tre kommuners borgmestre peger alle på, at det nye projekt kan være et springbræt for ny vækst og flere arbejdspladser i Nordsjælland. Målet for projektet er at udvikle mindst 20 nye markedsdygtige koncepter, der blandt andet skal tiltrække flere turister.

”Alt dette kræver, at den lokale detailhandel og erhvervslivet i øvrigt er med på idéen, og har en forståelse for at arbejde sammen mod et fælles mål, hvor udvikling af nye oplevelser og produkter, der styrker vækst i de kreative erhverv, vil medføre øget synlighed og beskæftigelse,” siger kommunerne.

07.01.2016 Estatemedia.dk, Kamilla Sevel