Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Nyt fra pressen

Regeringen indleder en ny kamp for danske boliglån

Regeringen accepterer i et nyt høringssvar, at EU-kommissionen udarbejder et nyt direktiv, som sætter rammerne for obligationer i alle medlemslandene.

Det vil tvinge Danmark til, at følge direktivet, men fordelen vil være, at fremtidssikre danske obligationer så meget som muligt.

”Det her er en overordnet markering af, at den danske regering er positiv over for en fælles ramme for obligationer i EU. Men vi siger ikke bare ja til hvad som helst, sigererhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V). Troels Lund Poulsen er villig til at gå hele vejen for at bevare de danske obligationer. ”Vi kommer ikke til at acceptere noget som helst, som går imod de danske realkreditobligationer,” siger ministeren.

11.01.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 3, Claus Iversen og Kristoffer Brahm

Ny solcellepulje er klar til februar

Den 1. februar 2016 kl. 10.00 åbner Energinet.dk igen op for ansøgninger fra privatpersoner, boligforeninger og solcellelav, der ønsker et forhøjet pristillæg til nye solcelleanlæg.

Det bliver muligt at søge i fire forskellige underpuljer, der behandles efter først til mølle.

”Selv om der er fire uger til ansøgningsrunden begynder, er det allerede nu, man skal begynde at lave sine forberedelser. Flere ting skal være på plads, for at man kan komme i betragtning til at få del i puljerne,” siger afdelingsleder i Energinet.dk’s administration af vedvarende energi Louise Rønne Christensen.

11.01.2016 Licitationen, side 14, Liv Arnth Jørgensen

Nu er de bynære forstæder moderne

Eksperter spår, at de største prisstigninger på boligmarkedet i 2016 vil være at finde i forstæderne og ikke så meget centralt i storbyerne.

Realkreditrådets boligmarkedsstatistik tegnede allerede ved tredje kvartal i 2015 et billede af, at de bynære forstæder til Aarhus Kommune bliver mere og mere populære at købe i.

”På et tidspunkt bliver prisen midt i storbyerne for voldsom for mange mennesker, og det vil få dem til at flytte ud til forstæderne, der stadig ligger tæt på byen. Faktisk tror jeg, at mange unge vil tage turen ud til forstæderne. Unge, som er flyttet til byen for at læse i sin tid, nu har fået et job og gerne vil slå sig ned. Frem for at tage tilbage til det landdistrikt, de kom fra i sin tid”, vælger de i stedet at flytte til storbyens forstæder,” siger boligøkonom på Syddansk Universitet Morten Skak.

10.01.2016 Jyllands-Posten.dk, Aarhus, Mick Kristensen

Boligøkonom: Omegnskommuner vil se højere priser i år

Det kan meget vel være omegnskommunernes tur til, at løfte kvadratmeterpriserne på boligmarkedet i 2016.

Ringene i vandet fra de store prisstigninger i de største byer vil ramme omegnskommunerne i 2016. Det vil medføre højere priser på boliger og flere byggerier.

”Vi begynder at se en meget typisk modreaktion på de prisstigninger, der allerede har været i de større byer de seneste år. Mange opvejer fordele og ulemper ved at flytte til omegnsbyer og få mere for pengene, og den tendens vil accelerere i 2016. Med andre ord begynder prisstigningerne nu at sprede sig til andre områder,” siger cheføkonom fra Spar Nord Jens Nyholm

08.01.2016 Berlingske.dk, business, Ritzau Finans

Fortsat færre boliger at vælge imellem for køberne

Realkreditrådets tal for boligudbuddet viser, at der stod 54.610 boliger til salg ved udgangen af 2015.

I alt var der 1.486 færre boliger til salg end ved udgangen af 2014.

08.01.2016 Berlingske.dk, business, Redaktionen