Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Nyt fra pressen

Politikere vil genoverveje altanregler

Teknik- og miljøudvalget i København skal drøfte de nye regler for opsætning af altaner, som ser ud til at virke stik mod hensigten.

Teknik- og miljøudvalget i København skal drøfte de nye regler for opsætning af altaner, som ser ud til at virke stik mod hensigten. Ønsket var flere altaner, men siden de nye altanregler trådte i kraft 1. november er der kun givet byggetilladelse i to tilfælde.

Altan.dk er en af de virksomheder som har kontaktet Københavns Kommune angående de nye regler. Altan.dk påpeger en række mangler ved kommunens lysberegner, som de ikke mener tager højde for særlige forhold.

”Det er ikke de nye retningslinjer, der udgør problemet. Jeg synes, det er lykkedes godt med at skabe nogle klare og gennemsigtige regler, blandt andet med hensyn til forringelse af dagslys hos underboer. Problemet synes at være den lysberegner, som skulle være et hjælpeværktøj. Virksomhederne kommer frem til helt andre resultater end kommunens værktøj. Det skal vi løst så hurtigt som muligt. Vi skulle jo gerne have flere og ikke færre altaner i byen”, siger Niels Bjerrum (S).

13.01.2016 Licitationen, side 7, Torben Kragh

Brandvarm boligduel: Aalborg indhenter København

Markedet for ejerlejligheder i Aalborg er i hastig udvikling.

Markedet for ejerlejligheder i Aalborg er i hastig udvikling. Priserne stiger, afslagene bliver mindre, og salgstiderne er på niveau med København. Det viser nye tal fra ejendomsmæglerkæden EDC, der bakkes op af Home.

I EDC bliver ejerlejligheder solgt for 18.500 kroner per kvadratmeter. Salgstiden er nede på 74 dage, og der gives kun 2 procent i afslag. Hos EDC begrunder man de nye tal med, at Aalborg oplever en massiv byudvikling samt at antallet af studerende i byen stiger med godt 1.000 hvert år.

”De mange nye studerende skaber et pres på de mindre lejligheder i centrum og i byens randområder. Det pres forplanter sig til byens øvrige områder og naturligvis også til de nye boligområder på havnen,” siger kommunikationschef i EDC, Jan Nordmann.

13.01.2016 Jyllands-Posten, Erhverv, side 11, Peter Simonsen

Der er kommet nyt liv i ”døde” lagerbygninger

Efter flere år med lav omsætning af lager og logistikejendomme begynder markedet nu for alvor at bevæge sig.

Efter flere år med lav omsætning af lager og logistikejendomme begynder markedet nu for alvor at bevæge sig.

Hos M7 Realestate som forhandler lager- og produktionsejendomme i hele landet, understreger man at der fortsat er størst fokus på bygninger med velliggende beliggenheder – tæt på erhvervsområder, motorvej og anden nødvendig infrastruktur. Der er dog alligevel grund til optimisme i resten af landet.

”I et ejendomsinvesteringsperspektiv har segmentet som helhed ikke performet ret godt de seneste fem til otte år. Men vi oplever lige nu en klar øget interesse fra både lejer og købers side (…) Tomgangen særligt i hovedstadsområdet er på vej ned, og der er gryende aktivitet i hele landet,” siger administrerende direktør i M7 Realestate, Mette Seifert.

13.01.2016 Business, Ejendomme, Annoncetillæg til Berlingske, side 8, Martin Poul Pedersen

Paradigmeskifte: Tænk bygninger som en del af energisystemet

Historisk er bygninger ikke blevet betragtet som en integreret del af energisystemet, men kun som en aftager af energi. Både af energipolitiske, praktiske og økonomiske årsager er det en utidssvarende betragtning

”Historisk er bygninger ikke blevet betragtet som en integreret del af energisystemet, men kun som en aftager af energi. Både af energipolitiske, praktiske og økonomiske årsager er det en utidssvarende betragtning. Hvorfor det? For det første er markante reduktioner i energiforbruget i bygninger en forudsætning for målsætningen om et energisystem baseret på vedvarende energi i 2050. For det andet forudsætter omstillingen, at bygninger kan aftage energien mere fleksibelt. Endelig – for det tredje – vil bygninger i stigende grad blive energiproducerende (…) I energikommissionen og med en ny energiaftale bør dette forhold belyses, så prioriteringen sker omkostningseffektivt. Derfor skal bygninger med.”

13.01.2016 Altinget.dk, Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen og Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri