Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Nyt fra pressen

Nye vurderinger rammer rige boligejere

Når regeringen snart offentliggør et nyt ejendomsvurderingssystem bliver det et mere præcist system end det gamle

Når regeringen snart offentliggør et nyt ejendomsvurderingssystem bliver det et mere præcist system end det gamle. En konsekvens af mere præcise beregningsmodeller vil ifølge Børsens oplysninger være, at ejendoms- og grundvurderingerne stiger i store dele af landet, hvor flere skal betale mere i ejendomsskat.

Flere økonomer vurderer, at det især vil ramme boligejere i landets større byer og i rige kommuner, hvor ejendomsværdien og skatten i forvejen er høj. Hos Boligøkonomisk Videncenter vurderer man, at boligejere i blandt andet Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Nordsjælland vil blive ramt:

"Har man en grund i Nakskov, er det begrænset, hvor meget man kan få i skatter for den, men hvis man har en grund i Gentofte, taler vi om helt andre beløb, og her vil skatten blive sat op," siger direktør i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen.

14.01.2016 Børsen, politik, side 12-13, Troels Beha Pedersen, Christoffer Lund-Hansen og Peter Søndergaard

Planloven – en ny erhvervslov?

Bag lukkede døre på Slotsholmen drøfter politikerne i øjeblikket, om planloven skal liberaliseres

”Bag lukkede døre på Slotsholmen drøfter politikerne i øjeblikket, om planloven skal liberaliseres. Den kommende tid vil vise, om det er muligt at samle et flertal. Foreløbig tyder det på, at vi i et vist omfang skal vænne os til at betragte planloven som en lov, der skal fremme erhvervsudviklingen frem for en lov, der skal beskytte miljøet (…)

Regeringens oplæg, der skal forhandles med de politiske partier, lægger op til ophævelse af kystnærhedszonen og lempelse af strandbeskyttelseslinjen. (…)

For kommunerne betyder det, at deres rolle og selvstændighed under planloven bliver styrket markant, idet de bliver det helt afgørende filter, der skal sikre en hensigtsmæssig arealudvikling i byer på landet og langs kysterne. (…)

Nu afventer vi spændt den politiske aftale og det følgende lovforslag, som efter regeringens lovprogram skal fremsættes i Folketinget i anden halvdel af februar.”

14.01.2016 Børsen, ejendomme, side 8, klumme, Hanne Mølbeck, partner i Bech-Bruun, og Jacob Brandt, specialistadvokat i Bech-Bruun                  

specialistadvokat i Bech-Bruun                        

Planloven – en ny erhvervslov?

”Bag lukkede døre på Slotsholmen drøfter politikerne i øjeblikket, om planloven skal liberaliseres. Den kommende tid vil vise, om det er muligt at samle et flertal. Foreløbig tyder det på, at vi i et vist omfang skal vænne os til at betragte planloven som en lov, der skal fremme erhvervsudviklingen frem for en lov, der skal beskytte miljøet (…) Regeringens oplæg, der skal forhandles med de politiske partier, lægger op til ophævelse af kystnærhedszonen og lempelse af strandbeskyttelseslinjen. (…) For kommunerne betyder det, at deres rolle og selvstændighed under planloven bliver styrket markant, idet de bliver det helt afgørende filter, der skal sikre en hensigtsmæssig arealudvikling i byer på landet og langs kysterne. (…) Nu afventer vi spændt den politiske aftale og det følgende lovforslag, som efter regeringens lovprogram skal fremsættes i Folketinget i anden halvdel af februar.”

S-kritik af pensionskassers pres på almene boliger

Boligordfører for Socialdemokraterne Jan Johansen mener, at pensionskasserne burde gå aktivt ind i kampen for at sikre billigere boliger for deres medlemmer i de store byer

Boligordfører for Socialdemokraterne Jan Johansen mener, at pensionskasserne burde gå aktivt ind i kampen for at sikre billigere boliger for deres medlemmer i de store byer. Han mener, at det bør kunne lade sig gøre for de store pensionskasser både at lave fornuftige investeringer i boliger og give plads til almene boliger.

Men hos pensionskasserne møder den holdning ikke den store forståelse. Bestyrelsesformand i PKA, Bent Hansen, peger på, at pensionskassen bidrager med boliger til medlemmerne, men at det ikke er et primært formål at levere billige boliger:

”Når vi investerer i boliger, er det for at lave en investering, som giver et afkast. Vi er ikke sat i verden for at give tilskud til, at nogen skal have en billigere bolig end andre. Vi skal sikre medlemmerne en god pension," siger bestyrelsesformand i PKA, Bent Hansen.

14.01.2016, Altinget.dk, by og bolig, Mads Bang