Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Nyt fra pressen

Minister vil have ryddet op i fejlbehæftede energimærker

Overalt i landet oplever boligejere, at de private energikonsulenter rammer langt ved siden af, når de uddeler energimærker i forbindelse med hushandler

Overalt i landet oplever boligejere, at de private energikonsulenter rammer langt ved siden af, når de uddeler energimærker i forbindelse med hushandler. Nu vil energiministeren sætte private energikonsulenter under skærpet opsyn:

”Vi har netop brugt det forgangne år på at få strammet op på det her område. Derfor skal vi se nogle resultater, og de eksempler, vi har læst og hørt om de seneste par dage, er bestemt ikke tilfredsstillende. Derfor vil vi følge det her område tæt den kommende tid, og viser det sig, at reglerne både genererer fejl og er meget vanskelige at forstå for forbrugeren, må vi se på dem en gang til og finde en model, der virker. Vi kan ikke leve med en tilstand, hvor man som boligejer ikke kan regne med de energimærker, man betaler for, og som i sidste ende kan påvirke prisen på huset,” siger energi-, forsynings-og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

20.01.2016 Politiken, økonomi, side 11, Michael Olsen og Mette Dalgaard

Altanregler skrottes - forvaltning får en måned til at komme med nyt forslag

Københavns Kommune indførte 1. november nye retningslinjer for opsætning af altaner

Københavns Kommune indførte 1. november nye retningslinjer for opsætning af altaner. Samtidig blev en lysberegner udviklet til at beregne dagslyspåvirkning hos underboer. Denne lysberegner har altanbranchen kaldt mangelfuldt, forsimplet og unødigt restriktiv.

Konsekvensen har været, at der til cirka 75 ansøgninger om opsætning af altaner ikke er givet byggetilladelse. Derfor skal teknik-og miljøforvaltningen senest den 22. februar komme med forslag til nye retningslinjer og hjælpeværktøjer.

"Forvaltningen er blevet bedt om at sætte retningslinjer op, så de er i overensstemmelse med det formål, som man politisk er enige om. Det vil sige regler, der gør det nemmere at få altan, at der kommer flere altaner, og at det bliver mere gennemskueligt," siger teknik-og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

20.01.2016 Licitationen, side 5, Torben Kragh

Nye tal giver viden om ejendomsmarkedet

I ejendomsbranchen har man aldrig brugt så mange data som for eksempel i tele-eller banksektoren. Fremadrettet ser det dog ud til at ændre sig

I ejendomsbranchen har man aldrig brugt så mange data som for eksempel i tele-eller banksektoren. Fremadrettet ser det dog ud til at ændre sig. Udlejere eftertragter tal og viden om lejeres opførsel og markedet for disse data er derfor i vækst.

Blandt de nye aktører er Citymark, der gennem systematiske interviews med lejere kombineret med tilgængelig statistik afdækker mønstre i erhvervslejeres bevægelser.

”Vi oplever, at der er stor interesse for detaljerne og for at komme tættere på hvad der rører sig blandt eksisterende lejere, både når det handler om prisniveau, og hvor man flytter fra og til, og typen af virksomheder, der efterspørger et bestemt område. Det, der er spændende ved denne type af data er, at man nu kan matche det op mod tomme lejemål og minimere tomgangen,” siger administrerende direktør i Citymark, Thomas Hansen.

20.01.2016 Domicil, indstik i Politiken, side 2, Kamilla Sevel

Den gode erhvervslejekontrakt er ikke en standardkontrakt

Både som udlejer af et erhvervslejemål og som erhvervsdrivende som står over for at skulle finde et erhvervslejemål, skal man passe på, når der skal sættes underskrift på erhvervslejekontrakten

Både som udlejer af et erhvervslejemål og som erhvervsdrivende som står over for at skulle finde et erhvervslejemål, skal man passe på, når der skal sættes underskrift på erhvervslejekontrakten.

I modsætning til boliglejelovgivningen, er reglerne fravigelige i erhvervslejelovgivningen, da udlejer og lejer anses for lige stærke. Derfor har man stort spillerum for at indgå en god erhvervslejekontrakt, men også større risiko for at indgå en rigtig dårlig en af slagsen.

”Den mest oplagte fejl, når parterne indgår en erhvervslejekontrakt, er, at de tror, at det er en standardkontrakt, som bare skal udfyldes. Problemet med en standardkontrakt er, at den sjældent tager højde for de individuelle forhold, som er gældende for netop det konkrete lejemål,” siger advokat i Winsløw Advokatfirma, Iben M. Winsløw.

20.01.2016 Domicil, indstik i Politiken, side 6-7, Kristian Foss Brandt