Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Nye vurderinger af ejendomme bliver knap en halv milliard dyrere

Det nye ejendomsvurderingssystem kan komme til at koste mindst 837 millioner kroner. Det er 437 millioner kroner mere, end regeringen offentligt har budgetteret med.

Det nye ejendomsvurderingssystem kan komme til at koste mindst 837 millioner kroner. Det er 437 millioner kroner mere, end regeringen offentligt har budgetteret med.

Ejendomsvurderingssystemet skal erstatte det nuværende stærkt kritiserede og fejlbehæftede system. I et aktstykke, som Finansudvalget skal godkende fremgår det at den stigende udgift skal bruges til at indhente oplysninger om alle landets ejendomme.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V), har besluttede i februar at udskyde forhandlingerne om det nye vurderingssystem til efteråret. Ifølge ham er de ekstra 437 millioner kroner nødvendige, hvis det kommende vurderingssystem skal fungere:


”Hvis man vil have et mere rigtigt vurderingssystem, hvor ens huse ikke bliver vurderet forskelligt, skal man have et bedre datagrundlag. Vi har simpelthen brug for, at oplysninger, man putter ind i maskinen ude hos Skat, er mere rigtige, end det er tilfældet i dag, og derfor beder vi om et stort beløb,” siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

31.03.2016 Berlingske, Business, side 9, Søren Martin Olsen

Tilflytning giver boligudfordringer i de større danske byer

Rekordmange danskere flyttede sidste år til en ny kommune, og i hele 40 procent af tilfældene går turen til en af Danmarks 10 mest populære kommuner.

Rekordmange danskere flyttede sidste år til en ny kommune, og i hele 40 procent af tilfældene går turen til en af Danmarks 10 mest populære kommuner. Det viser en ny analyse fra byggevirksomheden Cembrit og Dansk Byggeri.

Analysen peger på at den stigende mobilitet på boligmarkedet stiller store krav til udbygningen af boligkapaciteten i de områder af landet, hvor tilflytningen er størst.


"De store byer har en stærk tiltrækningskraft, og det betyder, at der er stort behov for at udbygge boligkapaciteten i de områder (…) Vi har reelt et stort efterslæb, fordi vi i årevis har forsømt at øge boligbyggeriet i takt med tilflytningen, så der skal noget mere fart på, hvis vi skal nå et niveau, der både imødekommer de seneste års efterslæb,” siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Maria Schougaard Berntsen.

31.03.2016, Licitationen, side 7, Jane Schmidt Klausen

Byggevirksomheder mere optimistiske end på noget tidspunkt siden krisen

Ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for marts, er virksomhederne i bygge-og anlægsbranchen mere optimistiske, end de har været på noget tidspunkt siden 2008.

Ifølge Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for marts, er virksomhederne i bygge-og anlægsbranchen mere optimistiske, end de har været på noget tidspunkt siden 2008. Konjunkturbarometeret er baseret på spørgeskemaundersøgelse hos en række af branchens virksomheder.

Cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg, vurderer at optimisme kan skyldes en stigende renoveringsaktivitet, fordi der er kommet gang i boligmarkedet. Han peger desuden på, at der er fremgang i nybyggeri af boliger og at jernbane- og metrobyggeri og opførelse af superhospitaler fortsat fylder godt i ordrebøgerne.


”Byggeriet har lagt krisen bag sig og beskæftigelsen i branchen er stigende. Det skal man i bund og grund glæde sig over. Vi nærmer os en konjunkturmæssig normalsituation (…)” siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.

31.03.2016 Licitationen, side 6, Torben Kragh

Finanskoncerner gør op med kontorfrådseri

Nogle af landets største finansielle virksomheder søger besparelser ved at flytte til nye og mindre faciliteter.

Nogle af landets største finansielle virksomheder søger besparelser ved at flytte til nye og mindre faciliteter. Nykredit har meldt ud, at koncernen vil sælge deres to dyre kontorbygninger Glaskuben og Krystallen samt andre nærliggende ejendomme - i alt 51.000 kvadratmeter.

Nordea, som er længst fremme i processen, flytter til næste år fra Christianshavn og Vesterport til 45.000 kvadratmeter nyopførte lokaler i Ørestad. Tilsammen vil Nordea og Nykredit efterlade mere end 100.000 kvadratmeter tomme kontorer på nogle af Københavns dyreste adresser.

Det gør ondt på ejendomsinvestorerne på kontormarkedet, der i forvejen er plaget af mange tomme lejemål. Men for finanskoncernerne er der tale om, at man sparer penge samtidig med, at man får bedre kontorfaciliteter.

"Vi har fundet det ekstremt attraktivt af arbejdsmæssige grunde, men økonomisk er det også en vældig tiltalende løsning," siger chef for faciliteter og services hos Nordea, Ove Hygum.

31.03.2016 Ejendomswatch.dk, Jakob Martini og Niels Sandøe

Danskere skal tvinges til at indberette Airbnb-indtægter

Det nye realkreditekspertudvalg møder kritik allerede forud for dets første møde.

Som reglerne er i dag, er det op til den enkelte udlejer at indberette til Skat, hvad de tjener på at have overnattende gæster eller på at leje deres lejlighed eller hus ud, fx på tjenesten Airbnb. Men det skal være slut nu. Enhedslisten fremsætter torsdag et beslutningsforslag i Folketinget, der indebærer, at Skat fremover automatisk skal have indberetninger om lejeindtægter fra tjenester som eksempelvis Airbnb. Og mange partier er enige. Både Socialdemokraterne, SF og De Konservative bakker op om den automatiske indberetningspligt. Derudover har Venstre og Dansk Folkeparti ifølge tv2.dk også tidligere udtalt sig positivt om idéen. Dermed tegner der sig et politisk flertal.

31.03.2016 Finans.dk

Tomme kontorer koster pensionskasser 300 mio. kr. om året

Jyllands-Posten har udarbejdet en kortlægning over markedet for kontorejendomme, som viser, at de danske pensionskasser årligt går glip af 300 millioner kroner.

Jyllands-Posten har udarbejdet en kortlægning over markedet for kontorejendomme, som viser, at de danske pensionskasser årligt går glip af 300 millioner kroner. Det sker, fordi et stort antal af deres kontorer i Region Hovedstaden står tomme. Det får flere pensionsselskaber til at konvertere de ledige kontorlejemål om til boliger, men ekspert frygter, at det alligevel kommer til at gøre ondt på de danske pensionsselskaber.

”I forvejen er den type ejendomme handlet ned i nogle relativt lave afkast. Så man kan ikke bare sige, at man skruer lidt ned for afkastet, og så hænger det sammen alligevel. Dertil er markedet simpelthen presset for meget i bund,” siger seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull.

30.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 6, Jakob Martini og Niels Sandøe

Nykredit har regnet: 15 mia kan være for lidt

Nye kapitalkrav fra Basel-komitéen kommer ifølge Nykredit til at skabe et behov for minimum 15 milliarder kroner mere i kapital – oven i de 70 milliarder, instituttet på forhånd har estimeret at have behov for.

Nye kapitalkrav fra Basel-komitéen kommer ifølge Nykredit til at skabe et behov for minimum 15 milliarder kroner mere i kapital – oven i de 70 milliarder, instituttet på forhånd har estimeret at have behov for. Det er særligt komitéens forslag om at indføre et generelt kapitalgulv på 60-90 procent af kapitalkravet, der kan ramme Nykredit hårdt.

”Et gulv i den lave ende af intervallet på 60 procent vil efter vores foreløbige beregninger betyde, at Nykredits behov for egentlig kernekapital stiger 85-89 milliarder kroner. Det skal ses i forhold til, at Nykredit i dag har 60,5 milliarder kroner i egentlig kernekapital. Et gulv på 80 procent vil betyde et endnu større behov for egentlig kernekapital,” skriver Nykredit i et notat til Folketingets erhvervsudvalg.

30.03.2016 Børsen, virksomheder, side 13, Tor Johannesson og Thomas C. Høie

Stadig stor usikkerhed om regler bag Nykredits prisforhøjelser

Basel-komitéen fremlagde torsdag et nyt foreløbigt udspil til de regler, Nykredit har brugt som den primære forklaring på, at de hæver priserne.

Basel-komitéen fremlagde torsdag et nyt foreløbigt udspil til de regler, Nykredit har brugt som den primære forklaring på, at de hæver priserne. Eksperter sår dog tvivl om, hvorvidt Nykredits prisstigninger er nødvendige.

”(…) Nykredit har skubbet det store Basel-uhyre foran sig, fordi de skal gøre sig lækre for investorerne forud for børsnoteringen (…) Jeg betvivler ikke Nykredits regnestykke, hvis Basel-komitéen beslutter, at det skal være sådan. Men det afgørende er jo, at det blot er et udspil. Nykredit påstår stadig, at det bliver sådan her, men det kan man altså ikke sige,” siger seniorrådgiver på Aalborg Universitet Lars Krull.

30.03.2016 Berlingske Business, side 8 og 9, Simon Bendtsen og Søren Martin Olsen

Udvalg skal sikre bedre realkredit

I kølvandet på balladen om Nykredits stigende bidragssatser har erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V), besluttet at nedsætte et ekspertudvalg, der får til opgave at efterse gennemsigtigheden og mobiliteten i realkreditten.

I kølvandet på balladen om Nykredits stigende bidragssatser har erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen (V), besluttet at nedsætte et ekspertudvalg, der får til opgave at efterse gennemsigtigheden og mobiliteten i realkreditten.

Ministeren oplyser, at det bliver professor Nina Dietz Legind, som forsker i bank- og kapitalmarkedsret, der kommer til at skulle lede udvalget. Udvalgets første rapport skal senest aflægges den 1. september.

30.03.2016 Børsen, politik, side 16, Ritzau

Professor: Realkreditudvalg er for overfladisk

Det nye realkreditekspertudvalg møder kritik allerede forud for dets første møde.

Det nye realkreditekspertudvalg møder kritik allerede forud for dets første møde. Økonomiprofessor, Finn Østrup, fra CBS mener ikke, at udvalgets opgave er tilstrækkeligt dybdegående, men at det blot vil kradse i overfladen af problemstillingerne.

”Jeg mener, at man burde lave en langt mere omfattende reform af realkreditsystemet. Det er ændret til ukendelighed over de seneste 25 år, og det trænger til en gennemgribende undersøgelse af for eksempel, hvorfor der ikke er mere konkurrence, og betydningen af at de er gået sammen med banker. På den måde er udvalget skuffende,” siger økonomiprofessor ved CBS Finn Østrup.

30.03.2016 Berlingske Business, side 9, Povl Dengsøe

Europæiske markeder i rekord

Det går rigtig godt for ejendomsbranchen, og der var stor optimisme at spore blandt de 22.000 erhvervsfolk fra ejendomssektoren, der mødte op på den årlige Mipim-messe i Cannes, Frankrig.

Det går rigtig godt for ejendomsbranchen, og der var stor optimisme at spore blandt de 22.000 erhvervsfolk fra ejendomssektoren, der mødte op på den årlige Mipim-messe i Cannes, Frankrig. Særligt lyst ser det ud på det europæiske marked, der i 2015 solgte investeringsejendomme for hele 1845 milliarder kroner, og således satte omsætningsrekord.

Storbritannien ligger fortsat højest på listen over investeringsvolumen, men også de nordiske lande har placeret sig langt oppe på listen.

30.03.2016 Børsen, ejendomme, side 6, Peter B. Rasmussen

Hovedstaden flyder over med tomme kontorer

Hovedstadsområdet står foran et sandt byggeboom af nye, store kontorbyggerier.

Det er på trods af, at der i forvejen på kontormarkedet står 1,2 millioner ledige kvadratmeter i hovedstadsområdet. Ifølge Ejendomsforeningen Danmark misser investorerne 13 procent af de mulige lejeindtægter. Tallet har i de senere år bølget omkring et historisk højt niveau, og i takt med at de mange nye kontobygninger skyder op, risikerer investorerne at blive ramt af en pukkel af endnu flere tomme kontorer.

”Vi sidder ikke og jubler over, at der kommer de her mange ekstra ledige kvadratmeter, for det påvirker jo niveauerne for husleje og andre ting. Vi har et håb om, at den vækst, der opleves omkring København, også vil få en afsmittende effekt på det her marked, så vi kan få tomgangen bragt ned,” siger ejendomsdirektør hos ATP Michael Nielsen.

28.03.2016 Ritzau Bureau, Jakob Martini og Niels Sandøe 

Derfor kan kontorpuklen komme til at gøre ondt

Professionelle investorer på ejendomsmarkedet lægger an til byggeboom af nye kontorejendomme i hovedstadsregionen, selv om der i forvejen er 1,2 millioner kvadratmeter, der står tomme.

Finans.dk forklarer i deres analyse hvorfor puklen kan komme til at gøre ondt. De skriver blandt andet om hvorfor, der bliver bygget nye kontorbyggerier, hvorfor det er et problem, hvem der taber på det og hvad der kan blive gjort ved de tomme kontorer. Analysen understøttes blandt andet af data fra Ejendomsforeningen Danmark.

27.03.0216 Finans.dk, erhverv, Jakob Martini og Niels Sandøe

Små årgange kan presse boligpriserne ned

Frem mod 2025 skrumper andelen af danskere mellem 35 og 50 år med omkring 100.000 personer.

Det kan presse priserne på ejerboliger på landsplan, fordi det i dag er den aldersgruppe, der står for det store ryk på ejerboligmarkedet.

”Demografien vil trykke priserne ned. Vi står foran et fald i antallet af danskere, der skal ind på ejerboligmarkedet. Og vi ved, at når efterspørgslen for boliger ikke er særlig høj, så har det betydning for priserne,” siger boligøkonom hos Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

27.03.2016 Finans.dk, privatøkonomi, Malte Oxvig 

Sommerhuse bliver lejet ud til fradrag er brugt

De første mange tusinde kroners lejeindtægt er skattefri, når man lejer sit sommerhus ud.

Stabil høj efterspørgsel fra tyskere, nordmænd, hollændere og danskere betyder, at stort set alle sommerhuse kan lejes ud, hvis man altså er villig til at give afkald på nogle af årets attraktive uger i sommerhuset.

”Bundfradraget på 21.000 kroner betyder, at indtægten ikke bliver beskattet i de første mange uger, man lejer ud. En del vælger at leje ud i så lang tid, at de har tjent op til bundfradraget, og så bruger de selv sommerhuset resten af tiden. Andre lejer ud fra påske og frem til slutningen af august og er så selv i huset om efteråret,” siger salgs- og udlejningschef fra Dancenter Søren Laursen.  

25.03.2016 Politiken, økonomi, side 9, Dorthe Lønstrup

Analytiker: Fritidshuset skal bruges i 13 uger, før det betaler sig

Selv med billige lån og prisfald er et sommerhus så dyrt at eje, at den årlige udgift svarer til at leje et sommerhus i 3 måneder.

 Det viser en ny analyse fra Arbejdernes Landsbank.

”Selv med de historisk lave renter og priser, der er faldet, så er det faktisk stadig halvdyrt at have et sommerhus. Det er et luksusgode, som der er andre omkostninger ved end lånet,” siger senioranalytiker fra Arbejdernes Landsbank Thomas Lynggaard Germann.

25.03.2016 Politiken, økonomi, side 9, Dorthe Lønstrup

Forsamlingshuse skal styrke landdistrikterne

Aalborg Kommune har sat 5 millioner kroner af til renovering af forsamlingshuse.

”De penge er godt givet ud, for forsamlingshusene har en utrolig vigtig rolle i vores landdistrikter, som vi er i gang med at revitalisere. Derfor skal de også renoveres, for det nytter ikke noget, hvis du har et gammelt køkken fra 1930’erne og vil afholde en konfirmation. Ildsjæle er vigtige, men de fysiske rammer skal også være i orden, hvis vi skal holde liv i landdistrikterne,” siger rådmand i Aalborg Kommune Mads Duedahl (V).

24.03.2016 Jyllands-Posten, indland, side 12, Axel Pihl-Andersen

Halvtom ejendom bliver første hug i ny milliard-satsning i København

Ejendomsselskabet Norden står bag en ny fond, der har en investeringskapacitet på 1,2 milliarder.

Ejendomsselskabet Norden står bag en ny fond, der har en investeringskapacitet på 1,2 milliarder. Fonden har nu opkøbt Hauser Plads i København, og det ser ud til at være en lovende investering. Således er købet af Hauser Plads kun det første, for ejer og direktør Peter Andreassen planlægger at opkøbe en række andre store københavnske ejendomme, der står enten helt eller delvist tomme, eller hvor ”lejeforholdene ikke afspejler de aktuelle markedsforhold”.

"Afkastkravet nærmer sig 4 procent ud fra den retning, hvori markedet udvikler sig i øjeblikket - det er mit bedste gæt. Hvis vi kan realisere det, så kan der blive en fornuftig forretning ud af det (…) Vi går efter ejendomme, der kan udvikles,” siger Peter Andreassen, som sammen med ATP Ejendomme, PFA og Industriens Pension har stiftet Norden VIII K/S.

22.03.2016 Ejendomswatch.dk, Jens Nielsen

http://ejendomswatch.dk/secure/Ejendomsnyt/Investorer/article8515689.ece#ixzz43hyZP38F

Byggeri for 34 mia. kr. skal redde Odense

Odense er den af landets storbyer, der er blevet ramt hårdest af den økonomiske krise – men nu går kommunen for alvor i aktion for at bringe byen tilbage til livs.

Odense er den af landets storbyer, der er blevet ramt hårdest af den økonomiske krise – men nu går kommunen for alvor i aktion for at bringe byen tilbage til livs. Helt konkret skal der investeres i byggeprojekter for omkring 34 milliarder kroner frem mod 2022. Blandt projekterne er alt fra byfornyelse, boliger, en letbane, et supersygehus til et nyt musik- og teaterhus.

Mens private investorer, staten og Region Syddanmark står for 80 procent af omkostningerne, betaler kommunen selv de resterende 20 procent. Derudover skal kommunen årligt betale 100 millioner kroner, der skal finansiere nedbringelser af gebyrer og afgifter for erhvervslivet.

23.03.2016 Jyllands-Posten, indland, side 14, Knud Enevoldsen            

 

Nykredit Bank presset allerede inden kundekritik

Nykredit har siden offentliggørelsen af deres kommende børsnotering været hårdt ramt af kundekritik på grund af de stigende bidragssatser.

Nykredit har siden offentliggørelsen af deres kommende børsnotering været hårdt ramt af kundekritik på grund af de stigende bidragssatser. Men allerede inden planerne om børsnoteringen var Nykredit Bank under pres. Nykredit forsøgte sidste år at blive en boligbank for de danske hus- og lejlighedsejere som et led i en strategi, de kaldte ”Winning the double”. Koncernens regnskaber viser dog, at det ikke er lykkedes Nykredit at sætte skub i væksten i bankaktiviteterne. Tal fra analysefirmaet Voxmeter viser, at hele 40 procent af bankens kunder overvejer at skifte selskab.

"Ledelsen er slet ikke i trit med kunderne og udviser i den grad manglende kundeempati. På den måde minder Nykredits ledelse om Danske Banks anno 2010, som dengang talte ned til og hen over hovederne på folk i stedet for at tale med kunderne i øjenhøjde. Det er nøjagtigt, hvad Nykredits ledelse er i gang med," siger administrerende direktør i Voxmeter Christian Stjer.

22.03.2016 Finans.dk, David Bentow

Totalkredit skaber totalforvirring

Rådgivningsportalen Mybanker.dk nægter at medregne Nykredits såkaldte kundekroner i prissammenligninger.

Det mudrer nemlig danskernes mulighed for at få et overblik over realkreditmarkedet.

”Kundekroner kommer ikke til at blive regnet med i de årlige omkostninger hos os. Vi ved jo ikke, hvor mange penge der kommer hvert år, eller om kunderne overhovedet får penge hvert år. En eller anden rabat, som måske eller måske ikke gives på et eller andet tidspunkt, kan vi ikke regne med,” siger stifter og partner af Mybanker.dk John Norden og tilføjer: ”Totalkredit burde omdøbes til Totalforvirring”.

22.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 6, Claus Iversen og Kristoffer Brahm

Medie: Nyt realkreditinstitut går ind i kampen om boligejerne

En større finansiel aktør er langt fremme med planerne om at etablere et nyt lavpris-realkreditinstitut, der kan sætte gang i en krig på markedet for realkreditlån.

Forbrugerrådet Tænk hilser det nye initiativ velkomment, mens andre forholder sig skeptiske.

”Jeg udelukker ikke, at det kan lade sig gøre. Men der er store udfordringer. Jeg er dog ikke i tvivl om, at en ny udbyder vil kunne håndtere teknikken. Men jeg ser store udfordringer på to fronter: Dels afsætning af lån, og dels afsætning af obligationerne, hvor der skal skabes volumen for at få en konkurrencedygtig pris,” siger seniorrådgiver fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet Lars Krull.

21.03.2016 Finans.dk, privatøkonomi, Peter Simonsen 

Nye boligbehov skaber innovative boligformer

Alternativt og innovativt boligbyggeri efterspørges i stigende grad blandt danskerne.

Tendensen går i retning af, at folk både vil have byliv, fællesskab og have. Det forsøger flere ejendomsudviklere at imødekomme med nye innovative alternative ejendomme, hvor særligt ”downsizing” er populært.  

”Folk i dag har høje krav til deres indhold i livet. De vil have karriere, dyrke deres familie, dyrke deres krop, være med til at præge omgivelserne, og så har de stigende bevidsthed om bæredygtighed. Samtidig vil de være tæt på det hele og tæt på fællesskabet,” siger partner og arkitekt hos Arkitema Dorthe Keis.

22.03.2016 Jyllands-Posten, erhvervsejendomme, side 14, Mette Wallach 

Trods bedring på boligmarkedet: Hver 10. villaejer er teknisk insolvent

Ny opgørelse fra Dansk Ejendomsmæglerforening viser, at det seneste halve år har budt på en stigning i antallet af familier, der er havnet i teknisk insolvens..

Det vil sige, at deres bolig er mindre hver i dag, end da de købte den. Opgørelsen fastslår, at 170.000 familier i villaer og 24.000 ejere af lejligheder er teknisk insolvente. Det svarer til henholdsvis 10,7 og 7,7 procent af hele markedet.

”Det gik godt med boligpriserne sidste år, men mod slutningen af året faldt priserne, og derfor kom der en stigning i antallet af teknisk insolvente,” siger chef økonom for Dansk Ejendomsmæglerforening Troels Theill Eriksen.

22.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 10, Claus Iversen og Kristoffer Brahm 

Topchef efter skidtstorm: Min største opgave er at genvinde kundernes tillid

Nykredits koncernchef ved, hvilke store udfordringer han står over for i kampen om at genvinde kundernes tilfredshed.

Nykredits koncernchef ved, hvilke store udfordringer han står over for i kampen om at genvinde kundernes tilfredshed. I et stort interview i Politiken fastslår han, at han blandt andet vil hjælpe sine kunder, hvis de føler, de har fået dårlig vejledning. Derudover er han også parat til at gøre det billigere for kunderne at skifte kreditinstitut.

”Vi har mistet lidt image, og det bliver helt sikkert en kamp, men det er den vigtigste kamp, jeg har nu: at genvinde kundernes tillid. Vi skal ud og vise i den daglige omgang med kunderne, at vi vil dem det bedste (…)

Jeg vil godt sige her, at er der problemer med vores rådgivning, må vi tage det sag for sag. Er der begået fejl, løser vi det (…)

Og så er vi indkaldt til nogle drøftelser, hvor vi skal vurdere mulighederne for at gøre det billigere for kunderne at flytte mellem institutterne. Her er jeg villig til at støtte en hvilken som helst model, som vi kan blive enige om,” siger koncernchef i Nykredit Michael Rasmussen.

20.03.2016 Politiken, dagens tema, side 4, Michael Olsen og Dorthe Lønstrup

Nykredit-direktør revser kritikere: Vi vil blive udfordret af kommende regler

Nykredit kritiseres fortsat for sin argumentation for at hæve bidragssatserne.

Nykredit kritiseres fortsat for sin argumentation for at hæve bidragssatserne. Kritikerne mener ikke, at man kan fastslå, at Basel-komitéens kommende kapitalkrav vil skærpes så markant og få så voldsomme konsekvenser, som Nykredit hævder. Denne kritik tager koncerndirektør, Søren Holm, klar afstand fra.

”Så sent som i december offentliggjorde Basel-komitéen et 68 sider langt konkret udspil, der tegner linjerne til nye vidtrækkende krav. Krav som selv i minimumsversion udfordrer Nykredit,” siger koncerndirektør fra Nykredit Søren Holm

19.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 4 og 5, Claus Iversen og Kristoffer Brahm

Venstrefløj vil stramme regler for bidragssatser

De tre røde partier – Alternativet, SF og Enhedslisten – har i fællesskab udarbejdet et forslag, der indebærer en række stramninger inden for realkreditsektoren.

De tre røde partier – Alternativet, SF og Enhedslisten – har i fællesskab udarbejdet et forslag, der indebærer en række stramninger inden for realkreditsektoren. Forslaget skal begrænse realkreditinstitutternes muligheder for at hæve bidragssatserne, og samtidig skal det kun være muligt, at hæve priserne i på forhånd indgåede aftaler, hvis ny lovgivning rent faktisk øger kapitalkravene.

”Det skal være gennemsigtigt, hvad bidragssatserne går til, og de skal ikke hæves for at betale udbytte til aktionærer,” siger finansordfører for Alternativet Josephine Fock.

20.03.2016 Jyllands-Posten, indland, side 4, Ritzau

Aftale: Borgmestre får milliard til flygtninge

Efter lang tids debat har regeringen og Kommunernes Landsforening fundet frem til en aftale, der kan hjælpe kommunerne af med den boligmangel, der er kommet i forbindelse den store asyltilstrømning.

Efter lang tids debat har regeringen og Kommunernes Landsforening fundet frem til en aftale, der kan hjælpe kommunerne af med den boligmangel, der er kommet i forbindelse den store asyltilstrømning. Aftalen drejer sig blandt andet om en pulje på 649 millioner, kommunerne kan søge til at bygge almene boliger. Den kan dække 75 % af de omkostninger, kommunen har ved at opføre 10.000 nye boliger. Derudover bliver 150 millioner kroner øremærket til etableringen af midlertidige boliger.

”Det holdt meget hårdt, men jeg synes, at vi er nået frem til en aftale, som giver kommunerne en reel håndsrækning i forhold til at håndtere de udfordringer, som de mange tusinde flygtninge betyder i kommunerne,” siger formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm.

19.03.2016 Politiken, Danmark, side 9, Nilas Heniskou og Mette Dalgaard

Flygtninge plus fattige danskere kan give giftig cocktail

BL, Kl og Socialdemokraterne frygter, at regeringens kontanthjælpsloft, som netop er blevet vedtaget, kombineret med den store asyltilstrømning kommer til at lægge et kæmpe pres på markedet for billige boliger i Danmark.

BL, Kl og Socialdemokraterne frygter, at regeringens kontanthjælpsloft, som netop er blevet vedtaget, kombineret med den store asyltilstrømning kommer til at lægge et kæmpe pres på markedet for billige boliger i Danmark. Regeringen understeger her, at der er sikret tiltag, der skal afværge boligkrisen.

”Det er en opgave, som vi alle er bekymrede for. Den indgåede topartsaftale er en del af løsningen, så vi kan få flere boliger sammen med de lempelser, vi tidligere har lavet i planloven med mere fleksible løsninger i forhold til blandt andet, hvor mange der kan være under et vist antal kvadratmeter og støjgener. Jeg kan ikke garantere, at nu er alting løst i forhold til den problemstilling, men de elementer skulle gerne vise sig som redskaber til at løse problemer med boliger,” siger Venstres finansordfører Jacob Jensen.

19.03.2016 Politiko, tillæg i Berlingske, side 6, Jens Beck Nielsen og Søren Domino.

Er der virkelig guld på vej til boligejerne?

”Der er ikke bare forår og utålmodige forventninger om snarlig sommer i luften for danske boligejere"

”Der er ikke bare forår og utålmodige forventninger om snarlig sommer i luften for danske boligejere. Der var også optimistiske tal i luften, da Danmarks Nationalbank med Lars Rohde i spidsen forleden fremlagde forventningerne til dansk økonomi. Herunder er boligprisernes udvikling en vigtig del. Efter en stigning på seks procent i 2015 er der udsigt til en vækst på 3,5 procent i år (…) men er det egentlig helt retvisende? (…)

Boligejerne har betalt meget lave renter de senere år (…) Det har boligejerne sparet mange, mange milliarder kroner på. Men boligejere med have har til gengæld også oplevet, at de skal betale mere i skat – og den regning vil vokse markant de kommende år, hvis ikke reglerne for grundskyld bliver lavet grundlæggende om,” skriver digital redaktør Mikael Hjort.

19.03.2016 Berlingske Business, kommentar, side 2, Mikael Hjort (digital redaktør)

Nykredits rivaler er rustet til at frede boligejernes priser

Ifølge Nykredit vil Basel-komitéen nu skærpe kapitalkravene i en sådan grad, at det bliver nødvendigt for Nykredit og Totalkredit at lade priserne stige markant for kunderne.

Ifølge Nykredit vil Basel-komitéen nu skærpe kapitalkravene i en sådan grad, at det bliver nødvendigt for Nykredit og Totalkredit at lade priserne stige markant for kunderne. Men Mybanker og Forbrugerrådet Tænk fastslår nu, baseret på beregninger fra Jyllands-Posten, at ingen af Nykredits rivaler behøver at indføre de samme prisstigninger.

”Det er meget interessante beregninger at få frem. De viser, at de andre ikke burde sætte priserne op, selv hvis worst case-scenario kommer. Men min frygt er, at de alligevel sætter priserne op, når vi kommer ud af 2016,” siger seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

18.03.2016 Jyllands-Posten, side 6 og 7, Kristoffer Brahm og Claus Iversen

Komité undsiger Nykredits begrundelse for prisstigninger

Den magtfulde Basel-komité blander sig nu for første gang direkte i debatten om Nykredit.

Den magtfulde Basel-komité blander sig nu for første gang direkte i debatten om Nykredit. Nykredit har meldt ud, at beslutningen om at ville børsnoteres er en direkte konsekvens af komitéens kommende kapitalkrav. Men det anerkender komitéen ikke. Komitéen understreger nu, at der ikke er tale om markant anderledes regler, og at de danske banker ikke har mulighed for at fastslå virkningen af dem.

”Det er ren spekulation. Det er antagelser baseret på rygter om regelsættets effekt,” siger kommunikationsspecialist i Basel-komitéen Margaret Critchlow.

18.03.2016 Jyllands-Posten, side 1, Kristoffer Brahm og Claus Iversen

Totalkredit-kunder får kompensation for gebyrhop

Tusindvis af kunder i Nykredits datterselskab Totalkredit, som er blevet ramt af de stigende bidragssatser, vil nu modtage 1000 kroner i kompensation per lånt million.

Tusindvis af kunder i Nykredits datterselskab Totalkredit, som er blevet ramt af de stigende bidragssatser, vil nu modtage 1000 kroner i kompensation per lånt million. Det er tilbagebetalingen af de såkaldte Kundekroner, som spiller en central rolle i Nykredits særlige bonusmodel. De 1000 kroner, kunderne modtager nu, er første fase i udarbejdelsen af modellen. I anden fase bliver den endelige model fastlagt.

”Vi er klar over, at det ikke modsvarer den bidragssatsstigning, der er meldt ud. Men jeg håber, at denne indledende fase af KundeKroner giver et første billede af, hvad modellen kan,” siger koncernchef i Nykredit og bestyrelsesformand for Totalkredit Michael Rasmussen.

18.03.2016 Børsen, virksomheder, side 8, Nicoline Kjelland

Tidligere vismænd skal kulegrave realkreditten

I kølvandet på balladen om Nykredits stigende bidragssatser skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lave en undersøgelse af konkurrencen mellem institutterne på realkreditmarkedet.

I kølvandet på balladen om Nykredits stigende bidragssatser skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lave en undersøgelse af konkurrencen mellem institutterne på realkreditmarkedet. I den forbindelse har direktør Jakob Hald nu rekrutteret de tidligere vismænd Jørgen Whitta-Jacobsen og Claus Thustrup Kreiner.

”Realkredit er et vigtigt marked for os, fordi de fleste privatpersoner og virksomheder jo har et realkreditlån (…) Med Jørgen Whitta-Jacobsen og Claus Thustrup Kreiner får vi sikret en bredde i analysearbejdet samtidigt med, at de jo kan stille kritiske spørgsmål. Vi er godt besat på industriøkonomi og konkurrenceforhold,” siger konkurrencedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jakob Hald.

18.03.2016 Børsen, side 23, Thomas C. Høie

Lånealarm kan afblæses: Tre af fire betaler afdrag efter 10 år

Mange har været bekymrede over, hvad der ville ske med de danske boligejere efter afdragsfrihedens udløb i 2015.

Mange har været bekymrede over, hvad der ville ske med de danske boligejere efter afdragsfrihedens udløb i 2015. Men det ser godt ud, for hele tre ud af fire boligejere har valgt at betale afdrag efter den 10-årige afdragsfrie periode. Således kan institutterne roligt afblæse alarmen over de afdragsfrie lån.

”De første par års erfaringer med udløb af 10-års afdragsfrihed har overordnet set været positive, og de afdramatiserer i høj grad de mange bekymringer, der ofte blev fremført i debatten tilbage i 2013 før udløb af de første lån med 10-årsafdragsfrihed (…) med udsigt til fortsat lave renter i år og fremgang i beskæftigelsen er der heller ikke meget, der tyder på, at udløb af afdragsfrihed i 2016 bliver et problem (…),” siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

18.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 8 og 9, Lars Nielsen

Boligmarked ned i fart sidst i 2015

Nye tal fra Realkreditrådet og Realkreditforeningen viser, at det ellers blomstrende boligmarked oplevede en lille tilbagegang i det sidste kvartal i 2015.

Nye tal fra Realkreditrådet og Realkreditforeningen viser, at det ellers blomstrende boligmarked oplevede en lille tilbagegang i det sidste kvartal i 2015. På landsplan endte huspriserne 0,9 procent lavere end kvartalet før. Mens priserne faldt i Region Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, og Nordjylland, steg de dog i Region Hovedstaden.

”Den positive udvikling i Region Hovedstaden dækker over stigende huspriser i Københavns omegn, mens priserne falder i København og Nordsjælland. I resten af landet går priserne generelt lidt ned. Landsplan er husene 6,4 procent dyrere end i fjerde kvartal 2014,” direktør i Realkreditrådet Ane Arnth Jensen.

18.03.2016 Børsen, politik, side 20, doba

Forbavsende stor lighed mellem bankers lånetilbud efter Nykredit-ballade

En række banker i Totalkredit-samarbejdet har lanceret næsten enslydende lånetilbud efter balladen om Nykredits prisforhøjelser.

”Konkurrenter må overhovedet ikke drøfte priser. Hvis bankerne koordinerer, hvad det er for nogle tilbud, de giver til forbrugerne, vil det være en af de ting, som er mest ulovlige efter konkurrenceloven,” siger kontorchef i Konkurrence- og forbrugerstyrelsen Martin Nyvang.

”Vores branche er sådan, at bankprodukter er meget lette at kopiere, og det går meget hurtigt. Det tager ingen tid at lave et boliglånsprodukt eller en kampagne for gebyrfri omlægning. Det er et produkt, som er utrolig let at kopiere hele vejen rundt, og det er det, der gør, at det kommer til at ligne hinanden,” siger direktør i Sparekassen Thy Ole Beith.

17.03.2016 Berlingske Business, side 4, Søren Martin Olsen og Magnus Ulveman 

Lars Rohde går til kamp for dansk realkredit

Nationalbankdirektør Lars Rohde er bekymret for, hvordan nye internationale kapitalkrav vil ramme Danmark.

Han deler Nykredits bekymring over et forslag fra Basel Komitéen om nye strenge kapitalkrav, der særligt vil ramme boligejerne hårdt.

”Vores bekymring er, at bankerne vil have et ønske om højere indtjening, men også mere risikofyldte aktiver i balancen i stedet for dem med lav risiko, hvis de har samme risikovægt. Vi er bange for, at det forvrider bankernes beslutningssystem,” siger Nationalbankdirektør Lars Rohde.

17.03.2016 Børsen, virksomheder, side 12, Thomas C. Høie

Nyt skøn: Et gennemsnitligt hus stiger 178.000 kroner på 3 år

Nationalbanken vurderer i sin første af fire årlige prognoser for udviklingen i dansk økonomi, at boligpriserne kommer til at stige de næste tre år.

Et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter vil således, ifølge Nordea, være 178.000 kroner mere værd ved udgangen af 2018. Nordeas prognose er dog kun halvt så positiv som Nationalbankens.

”Det, både vi og Nationalbanken trods alt er enige om, er dog, at huspriserne vil fortsætte med at stige i de kommende år, og på den baggrund kan boligejerne være godt tilfredse,” siger boligøkonom fra Nordea Lise Nytoft Bergmann.

17.03.2016 Politiken, økonomi, side 11, Dorthe Lønstrup

Boligøkonomisk Videncenter: Realkreditsystemet kan i fremtiden blive en svaghed

Ifølge nye tal fra Boliga har sommerhusmarkedet ikke set bedre ud siden før finanskrisen.

”Den danske realkreditmodel har skabt gæld på størrelse med Danmarks BNP. Låntagningen er som sådan ikke et problem, men den kræver, at der i den økonomiske politik tages højde for denne nationale særhed.” Sådan starter projektdirektør for Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen sit debatoplæg om realkredit. Han diskuterer forskellige løsningsmodeller, der kan sikre robustheden i det danske system.

”I min optik er modellen med en øget kapitalisering af realkreditinstitutterne klart at foretrække. Den er mest i tråd med den traditionelle danske model på boligområdet, og den vil give færrest skævheder geografisk og mellem indkomstgrupper,” siger projektdirektør for Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen.  

17.03.2016 Altinget.dk, by og bolig, debat, Curt Liliegreen

Her er den svenske kur mod landsbydød: Asylsøgere og aktiesalg

I den skånske by Röstånga har indbyggerne dannet et aktieselskab, der opkøber gamle, forfaldne huse og sætter dem i stand med hjælp fra flygtninge fra de to nærliggende asylcentre.

Og meget tyder på, at det vil lykkes dem at holde landsbydøden på afstand.

”Jeg vil ikke bare være på asylcentret, hvor jeg ikke kan lave andet end at sove og spise og sidde i sofaen. Jeg vil arbejde,” siger Rami Almarzouki, der for halvandet år siden flygtede fra det sydlige Syrien.

16.03.2016 Altinget.dk, by og bolig, Carsten Terp Beck-Nilsson 

Nordic Lounge åbnede Mipim med stor succes

Der blev minglet og udvekslet visitkort i lind strøm på årets Nordic Lounge 2016 i Cannes.

Her var mere end 500 mennesker mødt frem for at snakke om ejendomsudviklingen i Norden.

”Det var en overvældende succes med så mange fremmødte. Der har også efterfølgende været rigtig god feedback, så det kan vi tage med os næste år,” siger chefredaktør for Estate Media Kamilla Sevel.

17.03.2016 Estatemedia.dk 

Udskældt krav om billige boliger bakkes op af to ud af tre danskere

Regeringen har flertal i Folketinget til at afskaffe planlovens krav om, at mindst 25 procent af et nyt byggeri skal gå til almennyttige boliger.

Regeringen har flertal i Folketinget til at afskaffe planlovens krav om, at mindst 25 procent af et nyt byggeri skal gå til almennyttige boliger. Men analyseinstituttet Wilke har udarbejdet en opinionsundersøgelse, der viser, at 72,5 procent af befolkningen over 18 år vil holde fast i kravet. Socialdemokraterne frygter, at det vil gøre storbyerne til rigmandsghettoer, hvis man fjerner kravet.

I Ejendomsforeningen Danmark bakker man op om afskaffelsen af almen-kravet. Formand John R. Frederiksen oplyser, at foreningen ligesom det store flertal af befolkningen ønsker almene boliger. Samtidig gør han det klart, at det ikke skal ske ved at give de private investorer regningen via tvangssalg. Ifølge Ejendomsforeningen Danmarks udregninger vil kravet koste de danske ejendomsejere 1,1 milliard kroner, når de tvinges til at sælge en fjerdedel af deres ejendom til en markant lavere pris end købsprisen.

"Der er allerede flere ejendomsejere, der har tabt penge på det her. Derfor synes vi, det skal rulles tilbage," siger formand for Ejendomsforeningen Danmark John R. Frederiksen.

Dansk Folkeparti oplyser i artiklen, at de vil afdække, hvilke alternative værktøjer der kan tages i brug for at regulere almene boliger i byggerierne og fremme en blandet by.

15.03.2016 Ejendomswatch.dk, Jens Nielsen

Lokkemaden udskudt

Nykredits idé om de såkaldte ’Kundekroner’ er afgørende i processen mod en børsnotering.

Nykredits idé om de såkaldte ’Kundekroner’ er afgørende i processen mod en børsnotering. Kunderne er utilfredse med de prisstigninger, de vil opleve i forbindelse med den kommende børsnotering, og kronerne fungerer som lokkemad, der senere skal komme dem til gode. Der hersker dog stor tvivl, om kunderne vil skulle betale skat af pengene, hvorfor Skatterådet tirsdag udskød en afgørelse om den foreslåede model.

”Det er sjældent, at en sag bliver taget af dagsordenen, når den først har været på, så der må være tale om en helt ekstraordinær situation, siden det er sket. Hvis man spørger i Skatterådet, tror jeg ikke engang, det sker fem gange om året, at en sag bliver udskudt,” siger skatteekspert i revisionsfirmaet BDO Henning Boye.

16.03.2016 Berlingske Business, side 8, Søren Martin Olsen, Magnus Ulveman og Simon Bendtsen

Færre lånetilbud fra realkreditten

Realkreditinstitutterne producerer færre og færre lånetilbud.

Realkreditinstitutterne producerer færre og færre lånetilbud. Nye tal fra Realkreditrådet viser, at der i februar i år blev produceret 14.139 lånetilbud, hvilket er 73,9 procent færre end februar sidste år. Set i forhold til januar måned er tallene 8,4 procent lavere.

”Procenttal er imidlertid taknemmelige, idet man skal huske på, at for et år siden var der stor konverteringsaktivitet og omlægning til 2 procents fastforrentede lån (…) Når det er sagt, er dagens tal imidlertid det laveste niveau for antallet af lånetilbud siden april 2014,” siger boligøkonom i BRF Kredit Mikkel Høegh.

16.03.2016 Børsen, markeder indland, side 24, Ritzau Finans

Sommerhussalg i højeste gear i otte år – men glem de store gevinster

Ifølge nye tal fra Boliga har sommerhusmarkedet ikke set bedre ud siden før finanskrisen.

Ifølge nye tal fra Boliga har sommerhusmarkedet ikke set bedre ud siden før finanskrisen. I 2015 blev der solgt hele 7029 sommerhuse, hvilket er 1347 flere end i 2009. Således blev 2015 det bedste salgsår i otte år. Men trods den positive udvikling fraråder en række eksperter, at man investerer i sommerhuse med en forventning om økonomisk gevinst.

”Du skal kun investere i et sommerhus, hvis det er ønsket at bruge det, som er det drivende. Ellers skal du lade være,” siger boligøkonom fra Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann. Hun mener, at markedet endnu ikke har set bunden af sommerhuspriserne.

16.03.2016 Børsen, penge, side 4 og 5, Katja Schwartz Schlaikier

Lavere ydelser skærper kamp om billige boliger

Der bliver voldsom rift om de billige boliger, der kan betales med lave offentlig ydelser. Tirsdag andenbehandler Folketinget et lovforslag om den såkaldte integrationsydelse.

Der bliver voldsom rift om de billige boliger, der kan betales med lave offentlig ydelser. Tirsdag andenbehandler Folketinget et lovforslag om den såkaldte integrationsydelse.

Lovforslaget indebærer, at flygtninge, der har været her i mindre end syv år, sættes ned fra kontanthjælp til den markant lavere integrationsydelse fra den 1. juli. Ifølge et notat fra regeringen berører det mindst 21.000 personer.

Palle Adamsen, formand for Boligselskabernes Landsforening (BL) vurderer, at mindst halvdelen af dem kan få svært ved at blive i deres nuværende bolig, fordi huslejen vil være for høj. Men der er langtfra nok billige boliger at skifte til. Det skyldes presset fra de mange nye flygtninge som kommunerne modtager i disse måneder og fra dem som bliver ramt af regeringens kontanthjælpsloft.

”Jagten på den billige bolig bliver enorm. Den yderste konsekvens for disse mennesker, der bor i en lejlighed, de ikke længere kan betale, er, at de risikerer at blive sat på gaden,” siger formand for BL, Palle Adamsen.

15.03.2016 Jyllands-Posten, side 1, Martin Johansen og Josefine Aaen

Staten bygger kontorer for en lille milliard kroner

En ny opgørelse fra Bygningsstyrelsen viser, at staten lige nu har planlagte eller igangsatte statslige kontorbyggerier for lige under en milliard kroner.

En ny opgørelse fra Bygningsstyrelsen viser, at staten lige nu har planlagte eller igangsatte statslige kontorbyggerier for lige under en milliard kroner. Blandt projekterne er et nybyggeri til Østre Landsret, nybyggeri af en særlig sikret retssal ved Vestre Fængsel og en ombygning af ejendommen på Holmens Kanal 9.

Det er ikke et imponerende beløb, mener chefanalytiker i Dansk Byggeri. Han forklarer, at det lige nu er de regionale sygehusbyggerier, der trækker de offentlige investeringer i byggeri op.

"Samlet set ligger de offentlige byggerier på omkring 20 mia. kroner om året. Så de her 700-800 millioner kroner fordelt ud over nogle år er ikke meget. I statsligt regi er det ikke imponerende. Det der batter lige nu er sygehusbyggerierne. De vil frem til 2018 stige i budgettet og fungerer på den måde som en drivkraft inden for offentligt byggeri," siger chefanalytiker i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.

15.03.2016 Licitationen, side 9, Liv Arnth Jørgensen

Eksperter advarer: For få ejendomme er klimasikrede

Oversvømmelser, stormflod og ekstremt vejr har de seneste år indtaget Danmark med fuld styrke. Det har skabt oversvømmelser af kældre, vandskader i lejligheder og medført store tab for mange boligejere og virksomheder.

Oversvømmelser, stormflod og ekstremt vejr har de seneste år indtaget Danmark med fuld styrke. Det har skabt oversvømmelser af kældre, vandskader i lejligheder og medført store tab for mange boligejere og virksomheder.

Men ifølge flere eksperter er mange ejere af erhvervsejendomme og private boliger alligevel ikke tilstrækkeligt opmærksomme på klimasikring af deres ejendomme. Også ejendomsudviklere af nye ejendomme glemmer at tænke over klimasikring. Hos Dansk Skybruds Rådgivning mener man derfor, at der burde være et krav om en redegørelse for klimasikring i en byggetilladelse.

”Vi kommer jævnligt ud til nybyggerier og skal hjælpe dem, fordi de har haft oversvømmelse. Når man bygger nyt, er det desværre sjældent, at man har klimabrillerne på,” siger direktør i Dansk Skybruds Rådgivning, Jan Crone Foster.

15.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 16-17, Mette Wallach

Finanssektoren kæmper om at lave boligernes Facebook

Efter at ejendomsmæglerne og boliga.dk i mange år har været stederne at gå til for at få informationer om boligmarkedet, har kampen om boligkunderne fået banker og realkreditinstitutter til at lancere boligportaler.

12.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 11, Alexander Bitsch

Efter at ejendomsmæglerne og boliga.dk i mange år har været stederne at gå til for at få informationer om boligmarkedet, har kampen om boligkunderne fået banker og realkreditinstitutter til at lancere boligportaler.

I øjeblikket er det igennem siderne myhousebook.dk, bolighed.dk og sunday.dk at finanssektoren prøver at vinde boligejernes tillid. De tre boligportaler kan forskellige ting - på bolighed.dk. kan man få en anslået værdi af sin bolig, på myhousebook.dk kan man få informationer om nabolaget og på sunday.dk kan man se, hvordan et givent køb vil påvirke ens økonomi. Boligportalerne har dog overordnet det samme mål – at skaffe kunder i butikken.

”Det lægger vi slet ikke skjul på. Det giver os adgang til at komme i kontakt med kunder, som vi normalt ikke ville have adgang til, og det er enormt vigtigt at have en andel af denne markedsplads, for groft sagt kan man sige, at man kun kan flytte kunder på to måder. Via en bolighandel eller hvis kunderne føler sig dårligt behandlet,” siger underdirektør i BRFkredit, Tom Palving.

EL: Byg 10.000 boliger til flygtninge og fattige

Enhedslisten vil i et nyt boligudspil sikre statslig støtte til at bygge 10.000 nye almene boliger med lav husleje, der skal finansieres ved indførelse af en højere arveafgift.

Enhedslisten vil i et nyt boligudspil sikre statslig støtte til at bygge 10.000 nye almene boliger med lav husleje, der skal finansieres ved indførelse af en højere arveafgift.

Kommunerne forventer at skulle finde boliger til 17.000 flygtninge i 2016. Samtidig har regeringen genindført integrationsydelse og kontanthjælpsloft. Kommunernes Landsforening (KL) har anslået, at der er behov for 7.000-10.000 almene boliger til at løse de aktuelle udfordringer. Udgiften skønnes til knap 1.300 millioner kroner i 2016. Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen skal staten hjælpe med at løse boligproblemet:

”Kommunerne vil få meget svært ved at finde nok billige boliger til de mange, der nu bliver nedsat i ydelser på grund af kontanthjælpsloftet. Når der samtidig kommer mange flygtninge, så skaber man en farlig situation, hvor der er alt for mange mennesker om alt for få boliger. Udsatte grupper bliver spillet ud mod hinanden,” siger politisk ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

11.03.16 DagensByggeri.dk, Dan Bjerring

Huspriserne slog rekord i hovedstaden

Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser at salgsprisen i Region Hovedstaden steg med 0,8 procent fra januar til februar og dermed fik salgspriserne op over 22.000 kroner per kvadratmeter. Det er den højeste i de seks år Boligsiden.dk har målt.

Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser at salgsprisen i Region Hovedstaden steg med 0,8 procent fra januar til februar og dermed fik salgspriserne op over 22.000 kroner per kvadratmeter. Det er den højeste i de seks år Boligsiden.dk har målt.

På landsplan fik husejerne ikke fik de store overraskelser i februar og ifølge kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, Birgit Daetz, er Region Hovedstaden det eneste sted med en opadgående tendens.

”Ser vi på salgsprisen for villaer og rækkehuse siden 2010, har den været så godt som stillestående på landsplan. Det er kun i Region Hovedstaden, at der er en synligt opadgående tendens, når vi ser i et seks års perspektiv,« siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

13.03.2016 Berlingske, boligen, side 12, Anne-Mette Bache Jensen

Ældre villaer har været de bedste investeringer

De seneste 20 år er det de ældre villaer, som er steget mest i pris. Det viser en analyse fra landets største ejendomsmæglerkæde EDC. Villaer, der blev opført i perioden 1921 til 1930, indtager førstepladsen med en gennemsnitlig prisstigning på 140 procent.

De seneste 20 år er det de ældre villaer, som er steget mest i pris. Det viser en analyse fra landets største ejendomsmæglerkæde EDC. Villaer, der blev opført i perioden 1921 til 1930, indtager førstepladsen med en gennemsnitlig prisstigning på 140 procent.

I EDC peger man på, at villaer fra den periode generelt er er opført i høj kvalitet men at det primært er beliggenheden, der har fået kvadratmeterprisen til at stige. I Home peger man på, at udviklingen skyldes danskernes forkærlighed for de gamle murermestervillaer:

”Når man hører ordet murermestervilla, tænker de fleste, at det lyder interessant. Vi har en forkærlighed for murermestervillaen, og så er den forholdsvis unik,” siger relationschef i Home, Mads Ellegaard.

12.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 11, Alexander Bitsch

 

Danske Bank bygger 11.000 kvm domicil i Aarhus

Danica Ejendomsselskab har nu købt et byggefelt i Sydhavnskvarteret i Aarhus.

Danica Ejendomsselskab har nu købt et byggefelt i Sydhavnskvarteret i Aarhus. Her vil de opføre et stort domicil for Danske Bank, som for alvor skal sætte gang i byudviklingen. Byggeriet er det første skidt mod at skabe en levende og mangfoldig ny bydel, hvor der er plads til både små eksperimentende foretagender og store veletablerede virksomheder.

”Der er enorm interesse fra både borgere og virksomheder for at bosætte sig midt i Aarhus og nyde godt af den energi og det samspil, der er i den tætte by. Det er en interesse, som Aarhus Kommune meget gerne vil understøtte i det nye Sydhavnskvarter, som ligger mellem en travl erhvervshavn og Hovedbanegården. Kulbroen vil som en New York-inspireret High Line Park forbinde kvarteret med Midtbyen via Frederiks Plads. Det er et af byens mest spændende byudviklingsområder, der nu kickstartes. Det glæder mig, at Danica og Danske Bank har lyst til at tage del i denne spændende udvikling,” siger borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard.

11.03.2016 Estatemedia.dk, Kristian Foss

Stor usikkerhed om Nykredits lokkemad

Nykredits lokkemad, der skal få Totalkredits kunder til at acceptere de kommende prisstigninger, er de såkaldte ’kundekroner’.

Nykredits lokkemad, der skal få Totalkredits kunder til at acceptere de kommende prisstigninger, er de såkaldte ’kundekroner’. Forklaringen er, at priserne først stiger, men senere falder gennem tilbagebetalinger af kundekronerne. Nu sår en række skatteeksperter dog tvivl om, hvorvidt Nykredits model er dårlig forretning og om pengene ender med at blive dobbeltbeskattet på vejen tilbage til kunderne.

”Jeg vil sige, at det er meget tvivlsomt, om Nykredit kan holde denne her model fri for skat. Men det er noget mudret, da vi ikke kender alle detaljer,” siger partner og skatteekspert i Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

11.03.2016 Berlingske Business, side 6 og 7, Simon Bendtsen og Povl Dengsøe

Ejer bakker op om Nykredits børsplaner

Nykredit er blevet omdrejningspunkt for et kæmpe stormvejr, efter beslutningen om den kommende børsnotering blev truffet.

Nykredit er blevet omdrejningspunkt for et kæmpe stormvejr, efter beslutningen om den kommende børsnotering blev truffet. Men beslutningen får nu opbakning fra flere foreninger i ejerkredsen. Hidtil har hovedaktionæren Foreningen Nykredit offentligt meldt sin støtte, men nu meddeler endnu en af de fire ejere sin opbakning.

”Vi tror, det nye koncept for Nykredit er supergodt, selv om der er blæst om det lige nu. Set fra vores synspunkt gør Nykredit det helt rigtige. Vi er meget positive. Men det Nykredit vil gøre med at føre kundekroner tilbage til kunderne er åbenbart ikke slået helt igennem,” siger formand i Foreningen Øststifterne Erling Bech Poulsen.

11.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 5, Claus Iversen og Kristoffer Brahm

Derfor får kundeoprøret i Nykredit ingen politisk effekt

”De seneste uger er medierne kogt over med historier om et såkaldt kundeoprør i Nykredit og Totalkredit, hvor kunderne er gået amok over prisstigninger på deres lån (…)"

”De seneste uger er medierne kogt over med historier om et såkaldt kundeoprør i Nykredit og Totalkredit, hvor kunderne er gået amok over prisstigninger på deres lån (…) Omkring 40.000 har meldt sig ind i facebookgruppen Kritiske interessenter i Nykredit og Totalkredit (…) den slags bevægelser dukker op med jævne mellemrum, og ofte er profetien, at den politiske elite vil lytte til befolkningens stemme og straks gå ind med politiske initiativer (…)

Faktum er bare, at dette sjældent sker. Der er stort set ingen eksempler på, at en bevægelse som Kritiske Interessenter i Nykredit og Totalkredit har ændret noget som helst realpolitisk. Selvom Nykredit selvfølgelig helst ville været sagen foruden, og sagen giver ridser i lakken, er det ikke noget, der på den politiske bane udgør nogen fare overhovedet,” skriver forfatter og direktør i lobbyvirksomheden Policy Group, Mads Christian Esbensen, og giver en række bud på, hvordan man skaber politisk intervention.

11.03.2016 Jyllands-Posten, opinion, side 2, Mads Christian Esbensen (forfatter og direktør i lobbyvirksomheden Policy Group)

Alment billig-boligkoncept indtaget af middelklassen

Det almene boligselskab KAB har haft stor succes med konceptet Almenbolig+.

Almenbolig+ er en billig almen familiebolig, hvor prisen er presset helt ned, blandt andet fordi beboerne selv skal stå for en del af driften. Evalueringen af konceptet peger på, at Almenbolig+ har levet op til målsætningen om at tiltrække en anden type beboere og presse prisen ned. Dog har kommunerne kun i lav grad brugt deres anvisningsret, fordi lejlighederne enten har været for dyre, eller borgerne har været for svage til at indgå i Almenbolig+ konceptet. Konceptet har derimod vist sig i stor stil at tiltrække mellemindkomstgrupper.

”Man bor ikke i en almen bolig for at udvise samfundssind. Vi mener, at den almene sektor er for alle mulige beboere. Det er derfor, det ikke hedder sociale boliger, men almene boliger,” siger  byggedirektør hos KAB Rolf Andersson.

10.09.2016 Altinget.dk, by og bolig, Mads Bang 

Ejendomsmægler: Der sker noget bemærkelsesværdigt i København

I januar oplevede hele landet stagnerende boligpriser.

Men tallene fra februar viser, at København endnu engang stikker af fra resten af landet med en stigning på 0,8 procent. Villaer og rækkehuse i København kan nu præstere en kvadratmeterpris på over 22.000 kroner - det højeste siden niveau siden 2010.

”Antallet af hushandler i København Kommune var i januar i år 37 pct. lavere end i januar 2015. Det er derfor bemærkelsesværdigt, at vi nu ser stigende priser trods aftagende salg,” siger kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz.

09.03.2016 Finans.dk, privatøkonomi, Henrik Philip Hare

Lejlighed slår prisrekord i rigmandskvarter

Salgsrekorden på lejlighedsmarkedet blev sat i 2008, da en 219 kvadratmeter stor penthouselejlighed i Tuborg Havnepark blev handlet til en sum af 24.650.000 kroner.

Men den rekord står måske for fald, hvis det lykkes sælgeren af Hellerups nye jubel på boligmarkedet at opnå udbudsprisen på 25 millioner kroner.

”Markedet bevæger sig opad, men i et helt andet tempo. Det er ikke lige så hot at bo i København som i Stockholm eller London, for der er det danske liebhavermarked ikke stort nok i sammenligning med resten af Europa”, siger ejendomsmægleren bag udbuddet Henrik Rebner.

09.03.2016 Finans.dk, privatøkonomi

Rå analysekraft afgør fremtidens investeringer

Viden om huskøberes ønsker, adfærd og fremtidige boligønsker er en guldgrube for sælgere, udviklere og rådgivere.

Viden om huskøberes ønsker, adfærd og fremtidige boligønsker er en guldgrube for sælgere, udviklere og rådgivere. Firmaet Exometric er fuld af eksperter i bearbejdning af data om fast ejendom. De fusionerer blandt andet data om køberes indkomst, uddannelse, alder, børn og bilpræferencer og udarbejder analyser, der kombinerer disse data med spørgeskemaundersøgelser. En metode der er velkendt på forbrugerområdet. Den slags analyser kan få stor betydning for investorers fremtidige investeringer.

”Vi samler en masse data – big data – fra Danmarks Statistik, Realkreditrådet og andre informationer om ejendomme og bolig. Desuden arbejder vi med mikrosegmentering. Disse data fusioneres med de andre datakilder, hvilket samlet giver et solidt grundlag for fremskrivninger på boligmarkedet (…)

Med algoritmer og vores dygtige analytikere her i huset kan vi for eksempel nå frem til, hvem der er i markedet i forhold til et byggeri i Gladsaxe (…) Vores analyser kan vise, om investorerne rent faktisk kan tiltrække de målgrupper, som de forventer,” siger administrerende direktør i Exometric Nikolaj Pfeiffer.

09.03.2016 Børsen, ejendomme, side 5-7, Peter B. Rasmussen

Nykredit-oprørere presser på for at bremse børsnotering

En gruppe på 40.000 vrede Nykredit-kunder har nu stablet en ny forening på benene kaldet Fair Bidragssats.

En gruppe på 40.000 vrede Nykredit-kunder har nu stablet en ny forening på benene kaldet Fair Bidragssats. I forbindelse med at Nykredit nu afholder kampvalg til repræsentantskabet, er de troppet op for at støtte den Nykredit-kritiske forening Consum.dk, som vil sætte en stopper for den kommende børsnotering.

”Vi håber, at Consum får nogle repræsentanter i bestyrelsen, så vi har nogle, der kan tale vores sag (…) De skal virkelig mærke, at der er nogle folk, der er utilfredse. Det kan godt være, de er vant til at have utilfredse kunder, men vi er vedholdende, og vi bliver ved med at ytre os. Vi har ikke tænkt os at stoppe,” siger talsmand for foreningen Fair Bidragssats Kim Hendry.

09.03.2016 Berlingske Business, side 8 og 9, Søren Martin Olsen og Magnus Ulveman

                                                   

Sådan vil banker kapre sure Totalkredit-kunder

Balladen om Totalkredits stigende bidragssatser har skabt stor vrede blandt pengeinstituttets kunder, og det har nu fået en række af landets banker til at stå i kø for at kapre lånerne med alternative boliglån.

Balladen om Totalkredits stigende bidragssatser har skabt stor vrede blandt pengeinstituttets kunder, og det har nu fået en række af landets banker til at stå i kø for at kapre lånerne med alternative boliglån. I fredags fastslog Jyske Bank eksempelvis, at de har valgt at fjerne etableringsgebyret, og samtidig har de givet lovning på, at administrationsgebyret forbliver uændret hele året ud.

”Der er røre i markedet lige nu, og vi kan godt mærke, at vi får flere henvendelser, end vi normalt har (…) Vi ønsker selvfølgelig at udnytte de muligheder, der er i markedet. Både i forhold til nye kunder og bestående kunder hos os, der har boliglån andre steder,” siger områdedirektør i Jyske Bank Carsten Laustsen.

09.03.2016 Børsen, penge, side 4 og 5, Dorthe Bach og Anna Nedergaard

Tjek dit boliglån med ny smileyordning

Økonom i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, har nu udviklet et bud på et nyt digitalt smileysystem for boliglån.

Økonom i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, har nu udviklet et bud på et nyt digitalt smileysystem for boliglån. Systemet skal hjælpe borgerne til at få en bedre privatøkonomi og gøre bolig- og realkreditlån mere gennemskuelige. Systemet, som er blevet udtænkt midt i stormen mod Nykredit, skal blandt andet sammenligne priser og bidragssatser. Derudover tager det højde for realkreditinstitutternes økonomiske sundhed samtidig med, at boliglånene bliver risikovurderet i forhold til den enkelte låntagers økonomi og boligens beliggenhed.

”Vi har fået skabt en høj kompleksitet på realkredittens område, fordi vi har fået et væld af nye produkter. Samtidig har finanskrisen banet vejen for både internationale og danske krav til den kapitaldækning, der skal være i realkreditinstitutterne. Der er ikke noget at sige til, at denne cocktail efterlader forbrugerne i vildrede,” siger projektdirektør på Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen.

09.03.2016 Politiken, økonomi, side 10, Michael Olsen

 

Befolkningstilvækst godt for boligpriser

Boligmarkederne i Udkantsdanmark kan glæde sig over, at Danmark sidste år oplevede rekordstor befolkningstilvækst.

Boligmarkederne i Udkantsdanmark kan glæde sig over, at Danmark sidste år oplevede rekordstor befolkningstilvækst. I 2015 oplevede 12 ud af 98 kommuner et fald i befolkningen, men det er positivt sammenlignet med år 2014, hvor hele 23 kommuner oplevede tilbagegang. Fremgangen skyldes dels, at flere end hidtil søger væk fra de store byer som København og Aarhus og ud til omegnskommunerne, og dels at der har været større indvandring.

”Den stigende nettotilflytning til kommunerne omkring de store byer er positiv for boligmarkederne i disse kommuner. Udviklingen taler for, at vi kan få en mere jævn udvikling i boligpriserne hen over Danmark i de kommende år, end den vi så i årene lige efter finanskrisen,” skriver seniorøkonom i Jyske Bank Niels Rønholt.

09.03.2016 Børsen, politik, side 16, Ritzau Finans

Markant stigning i antallet af konkurser

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik led byggebranchen i februar måned 82 konkurser.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik led byggebranchen i februar måned 82 konkurser. Det samlede antal konkurser i løbet af det sidste halve år når således op på 412. Året forinden var antallet i samme periode blot 287.

”Det er svært at forklare de mange konkurser, når man sidder i sin osteklokke i de store byer, hvor der er stigende boligpriser og en del byggeaktivitet, men det er netop pointen. Der er opgaver at komme efter i nogle dele af landet, og så er der andre områder, hvor virksomhederne i højere grad kæmper om opgaverne fra hus til hus – og her er der altså mange, som må lade livet,” siger analysechef i Dansk Byggeri Andreas Fernstrøm.

09.03.2016 Børsen, ejendomme, side 2, Ras

Omdannelse af erhverv til bolig giver merværdi

Den store efterspørgsel på boliger i landets store byer får ejendomsudviklere til at kigge efter nye løsninger. En løsning er at omdanne eksisterende erhvervsejendomme til boligejendomme.

Den store efterspørgsel på boliger i landets store byer får ejendomsudviklere til at kigge efter nye løsninger. En løsning er at omdanne eksisterende erhvervsejendomme til boligejendomme.

Omdannelsen kan være kompliceret men også rentabel på grund af den øgede kvadratmeterpris for boliger i byen. Ifølge direktør i Colliers, Peter Lassen, er det ikke et marked for alle:

”Vi ser det som en hel klar trend, og hver gang vi har en erhvervsejendom, kigger vi på, om det kan lade sig gøre at omdanne den til bolig. Det er jo dumt, at der står tomme kvadratmeter hen (…) Vi ser flere og flere, der begynder at interessere sig for området, og vi ser også, at store investorer som pensionskasserne er gået mere ind i projektudvikling, fordi de har svært ved at finde ejendomme for tiden. Men det er et vanskeligt gennemførligt projekt, og derfor er det stadig et marked for specialister,” siger direktør i Colliers, Peter Lassen.

08.03.2016 Jyllands-Posten, Erhverv, side 14-15, Mette Wallach

Ramte du rigtigt?

De parcel- og rækkehusejere på Frederiksberg som købte bolig i første kvartal af 2009 kan tjene op til 27.625 kroner skattefrit hver måned

De parcel- og rækkehusejere på Frederiksberg som købte bolig i første kvartal af 2009 kan tjene op til 27.625 kroner skattefrit hver måned. Det giver i alt en gevinst på over 2,2 millioner kroner for hele perioden. Det viser beregninger, som BRFkredit har lavet for Børsen. Frederiksberg er ikke den eneste københavnerkommune med stigende priser.

I Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Gladsaxe, Hvidovre og Herlev er priserne steget med over 1 million kroner, hvilket svarer til en månedlig indtægt på mellem 12.000 og 16.000 kroner. Ifølge cheføkonom i BRFkredit, Mikkel Høegh, skiller boligmarkedet på Frederiksberg sig dog stadig ud:

"I virkeligheden er boligmarkedet ret specielt på Frederiksberg. For der er ikke ret mange parcelhuse, så de er utrolig attraktive, for der er mange, der gerne vil bo på Frederiksberg. Det er lidt et marked for en lille lukket klub,” siger cheføkonom i BRFkredit, Mikkel Høegh.

08.03.2016 Børsen, penge, side 4, Dorthe Bach                                                   

Forældrekøb er blevet markant dyrere

Forældre bruger flere penge på lejlighed til deres børn, lyder det fra flere mæglerkæder. Ifølge tal fra Home kostede en forældrekøbslejlighed i gennemsnit knap 1,8 millioner kroner i 2015.

Forældre bruger flere penge på lejlighed til deres børn, lyder det fra flere mæglerkæder. Ifølge tal fra Home kostede en forældrekøbslejlighed i gennemsnit knap 1,8 millioner kroner i 2015. Det er det højeste i de fem år, som ejendomsmæglerkæden har ført statistik på området.

Forældrekøb fylder stadig en stor del af markedet og i 2015 udgjorde forældrekøb 33 procent af alle solgte etværelseslejligheder og 25 procent af alle solgte toværelseslejligheder i hovedstaden. Det er primært lejligheder i den ældre boligmasse, som bruges til forældrekøb, fordi reglerne om markedsleje kun gælder for lejligheder bygget før 1992:

”På nyere lejligheder er der fri huslejesættelse. Det betyder, at forældrene er nødt til at sætte huslejen for børnene rimeligt højt, hvis de vil undgå, at købet bliver betragtet som en gave, der skal beskattes,” siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

08.03.2016 Finans.dk, privatøkonomi, Peter Simonsen

Lidl og den nye planlov dræber de små samfund

"Formålet med planlovens detailhandelsbestemmelser er at styrke butikslivet i bymidterne i vore købstæder og sikre vareforsyningen på landet"

”(…) den 24. februar læste jeg det debatindlæg, som administrerende direktør (i Lidl, red.) Finn Tang lagde navn til under overskriften "Planloven lukker købmænd og står i vejen for nye job" (…) sjældent er set så virkelighedsfjern en tilgang til så alvorligt emne (…) Formålet med planlovens detailhandelsbestemmelser er at styrke butikslivet i bymidterne i vore købstæder og sikre vareforsyningen på landet - og altså ikke det stik modsatte, som Finn Tang og Troels Lund Poulsens fælles liberaliseringstanker vil medføre, nemlig yderligere detailhandelsbyggeri ved indfaldsvejene til de største byer (…) Lidl har ikke etableret bare én butik i byer med under 5000 indbyggere, og kun 12 af kædens i alt 98 butikker ligger i byer med 5000-10.000 indbyggere (…) Jeg kunne også godt tænke mig at høre, om Lidl i kølvandet på en planlovsliberalisering vil etablere sig i mindre bysamfund, end tilfældet er i dag (…)”

08.03.2016 Børsen, opinion, John Wagner, administrerende direktør, De Samvirkende Købmænd

 

Bagmandspolitiet rejser tiltale mod EDC og Danske Ejendomsmæglere

Bagmandspolitiet er gået i gang med at lave et anklageskrift mod ejendomsmæglergiganten EDC og brancheforeningen Danske Ejendomsmæglere med krav om solide bøder for konkurrencefusk.

Bagmandspolitiet er gået i gang med at lave et anklageskrift mod ejendomsmæglergiganten EDC og brancheforeningen Danske Ejendomsmæglere med krav om solide bøder for konkurrencefusk. Det sker efter sagen om boykot af boligsiden Boliga.dk i 2009 og 2010.

Både EDC og Dansk Ejendomsmæglerforening er parat til at gå i retten og forsvare sig. Samtidig har en række konkurrerende mæglere som Home, Danbolig, Nybolig, Realmæglerene og Danske Selvstændige Ejendomsmæglere accepteret bøder for omkring i alt 12 millioner kroner, på grund af deres rolle i sagen.

”Ejendomsmæglerbranchen er vigtig for mange danskere, når de træffer den store beslutning, det er at købe en bolig, og derfor er det vigtigt med gennemsigtighed på markedet. Størrelsen af bøderne afspejler, at der har været et alvorligt brud på den lovgivning, der skal sikre konkurrencen på markedet,” siger chef for bagmandspolitiet, Morten Jakobsen.

08.03.2016 Jyllands-Posten, Erhverv, side 4, Jesper Høberg og Kristoffer Brahm

08.03.2016 Jyllands-Posten, Erhverv, side 4, Jesper Høberg og Kristoffer Brahm

Bagmandspolitiet rejser tiltale mod EDC og Danske Ejendomsmæglere

Bagmandspolitiet er gået i gang med at lave et anklageskrift mod ejendomsmæglergiganten EDC og brancheforeningen Danske Ejendomsmæglere med krav om solide bøder for konkurrencefusk. Det sker efter sagen om boykot af boligsiden Boliga.dk i 2009 og 2010. Både EDC og Dansk Ejendomsmæglerforening er parat til at gå i retten og forsvare sig. Samtidig har en række konkurrerende mæglere som Home, Danbolig, Nybolig, Realmæglerene og Danske Selvstændige Ejendomsmæglere accepteret bøder for omkring i alt 12 millioner kroner, på grund af deres rolle i sagen.
”Ejendomsmæglerbranchen er vigtig for mange danskere, når de træffer den store beslutning, det er at købe en bolig, og derfor er det vigtigt med gennemsigtighed på markedet. Størrelsen af bøderne afspejler, at der har været et alvorligt brud på den lovgivning, der skal sikre konkurrencen på markedet,” siger chef for bagmandspolitiet, Morten Jakobsen.

Vilde priser på rækkehuse

Der er stor forskel på priserne på villaer og rækkehuse. Rækkehusene er markant dyrere end villaerne og sælges hurtigere.

Der er stor forskel på priserne på villaer og rækkehuse. Rækkehusene er markant dyrere end villaerne og sælges hurtigere. I januar lå salgsprisen for rækkehuse på 22.400 kroner per kvadratmeter i gennemsnit, mens salgsprisen for villaer lå på 11.900 kroner.

Det er kombinationen af en stor efterspørgsel og et lille udbud af rækkehuse til salg, der trækker priserne op og presser salgstiden i bund. Salgstiden for rækkehuse i januar var i gennemsnit 108 dage. For villaer var salgstiden 206 dage. Ifølge kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, Birgit Daetz er rækkehusenes største fordel beliggenheden:

”Flere villaer ligger i landzoner og yderområder. Her er salgstiderne høje, og priserne er typisk lavere end gennemsnittet. Det er områder, hvor der ingen rækkehuse er; de ligger mere bynært,” siger kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, Birgit Daetz.

06.03.2016 Berlingske, Boligen, side 12, Anne-Mette Bache Jensen    

Offentlige bygninger skal renoveres for milliarder

Store dele af den danske offentlige bygningsmasse er nedslidt, utidssvarende og med dårligt indeklima. Det viser en ny analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Store dele af den danske offentlige bygningsmasse er nedslidt, utidssvarende og med dårligt indeklima. Det viser en ny analyse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Ifølge analysen er kontorer, skoler, daginstitutioner, plejehjem og andre offentlige bygninger i dag så forsømte, at udgifterne til renovering er flere milliarder kroner, hvis man vil fastholde den værdi bygningerne har i dag.

”Kommunerne har i 2016 afsat 16,8 milliarder kroner til anlægsudgifter. Det er 2,2 milliarder kroner mindre end de 19 milliarder kroner, der reelt er behov for, og derfor vil der i fremtiden være færre midler til rådighed, og kommunerne vil være tvunget til at udskyde renoveringsopgaver. Det vil betyde, at der i de kommende år opsamles et markant vedligeholdsefterslæb i kommunerne, og at værdien af de offentlige bygninger falder dag for dag,” siger administrerende direktør i FRI, Henrik Garver.

05.03.16 DagensByggeri.dk, Maria Lange

Boligselskab vil bygge større og billigere boliger

Fredag eftermiddag afleverede KAB sine erfaringer med AlmenBolig+-forsøget til Boligministeriet i en evalueringsrapport. Den indeholder ønsker om en række ændringer i almenboligloven.

Fredag eftermiddag afleverede KAB sine erfaringer med AlmenBolig+-forsøget til Boligministeriet i en evalueringsrapport. Den indeholder ønsker om en række ændringer i almenboligloven. Forsøget gik i al sin enkelhed ud på at bygge billige, rummelige boliger til priser, der kan betales af folk med mellemindkomster.

Forsøget blev godkendt af Socialministeriet i 2007, som dermed tillod en række dispensationer fra almenboligloven. Efter otte år er det blevet til 1.200 stærkt efterspurgte boliger fordelt på 15 afdelinger i og omkring København samt en enkelt ved Aarhus.

”Det er den største udlejningssucces i KAB, i hvert fald i de seneste 20 år. Der har været langt flere ansøgere end boliger, og vi har et klart indtryk af, at indflytterne er glade for deres nye hjem. Børnefamilier vælger den almene boligsektor fra i storbyerne, fordi boligerne er for små,” siger KABs byggedirektør, Rolf Andersson.

05.03.2016 Berlingske, side 12, Rasmus Walther Jensen

Sådan kan du bruge det nye ' grønne' håndværkerfradrag

Omkring en halv million danskere har årligt benyttet sig af BoligJobordningen og muligheden for at trække udgifter til service og forbedringer i hjemmet fra. Nu har håndværkerfradraget har fået nyt liv i indtil 2017.

Omkring en halv million danskere har årligt benyttet sig af BoligJobordningen og muligheden for at trække udgifter til service og forbedringer i hjemmet fra. Nu har håndværkerfradraget har fået nyt liv i indtil 2017. Den nye ordning giver blandt andet et årligt fradrag på op til 12.000 kroner per voksen person i husstanden for håndværksydelser med et ' grønt sigte'.

Fradraget kan eksempelvis bruges til at få energirådgivning om, hvilke energiforbedringer det vil give mening at sætte i gang og gøre klart om der kan være energibesparelser at hente ved isolering af tag, ydervægge, gulve og udskiftning af glas.

BoligJobordningen er ikke kun møntet på husejere, men kan også bruges af lejere. Som lejer er der dog tre betingelser, du skal opfylde for at kunne bruge fradraget: Du skal selv betale for arbejdet, du skal have ret til at vedligeholde boligen og du skal bo i boligen, mens arbejdet bliver udført.

07.03.2016 Politiken, side 8, Dorthe Lønstrup, Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea

 

Flertal vil gøre det billigere at skifte boligbank

Et bredt politisk flertal ønsker at gribe ind mod realkreditinstitutternes stigende bidragssatser forud for fredagens møde.

Et bredt politisk flertal ønsker at gribe ind mod realkreditinstitutternes stigende bidragssatser forud for fredagens møde. Partierne mener, at det skal være billigere for bankernes kunder at skifte realkreditinstitut. Ifølge en opgørelse i Børsen ligger gebyrerne ved at skifte realkreditinstitut mellem 12.000 og 22.000 kroner, og det mener politikerne, er alt for dyrt.

”Det lyder dyrt, og derfor skal der være bedre valgmuligheder og mere konkurrence. Det er den vej, vi vil gå. Dels gennem de initiativer, vi har sat i gang – som boligprisportalen. Men der kan også sagtens tænkes flere tiltag, som kan øge konkurrencen yderligere,” siger erhvervsordfører Morten Bødskov (S).

Både Dansk Folkepartis og Liberal Alliances erhvervsordførere foreslår, at man afskaffer tingslysningsafgiften, og at man kigger nærmere på bidragssatserne.

”De gebyrer, der er ved at skifte selskab, er for store i forhold til lånets størrelse. Det hæmmer konkurrencen. Når du først er inde i folden, er du mere eller mindre stavnsbundet,” siger erhvervsordfører Hans Kristian Skibby (DF).

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen præsenterer sit samlede forslag fredag.

 

04.03.2016 Børsen, politik, side 22 og 23, Kenneth Praefke og Troels Hein Bünger

Status: Storm mod Nykredit kan revolutionere realkredit

Nu ser der ud til at ske noget med konkurrencen mellem realkreditinstitutterne.

Nu ser der ud til at ske noget med konkurrencen mellem realkreditinstitutterne. Politikerne arbejder nu sammen om en løsning, der gør det billigere for danskerne at skifte realkreditinstitut. Samtidig har den nye forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen netop markeret sig i offentligheden med udmeldingen om, at hun vil kigge Nykredits bidragssatser efter i sømmene. Det glæder Forbrugerrådet Tænk.

”Vi har råbt og skreget på konkurrence i denne her branche i årevis, og nu sker der endelig noget – simpelthen fordi Nykredits prisstigninger har fået bægeret til at flyde over for rigtig mange forbrugere (…) Set fra vores udsigtstårn er det simpelthen super godt, det, der sker, især hvis politikerne endelig har indset, at det skal være nemmere og billigere for forbrugerne at skifte mellem institutterne, så vi får reel konkurrence om kunderne,” siger vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe.

 

04.03.2016 Politiken, dagens tema, side 4, Michael Olsen og Thomas Østerlin Koch

BRF-boss til politikere: Jeres indblanding er helt forfejlet

En lang række politikere har meldt ud, at de vil gøre det nemmere for kunder at skifte mellem realkreditinstitutter for at øge konkurrencen på markedet.

En lang række politikere har meldt ud, at de vil gøre det nemmere for kunder at skifte mellem realkreditinstitutter for at øge konkurrencen på markedet. Men den politiske indblanding møder kritik fra flere i branchen.

”Hvis det handler om, at der er et konkurrenceproblem, mener jeg, at politisk indblanding er helt forfejlet,” siger administrerende direktør i BRFkredit Carsten Tirsbæk.

”Man skal være varsom med at gå ind og regulere et marked. Jeg synes faktisk, at det, der sker lige nu både i bank- og realkreditsektoren, viser, at der er konkurrence på markedet om kundernes gunst. Det, tror jeg, man som politiker skal holde sig fra at gå ind og regulere,” siger direktør i Realkreditforeningen Karsten Beltoft.

 

04.03.2016 Børsen, politik, side 22 og 23, Nicoline Kjelland

Nykredit: Alternativet til en børsnotering vil ramme hele samfundet som en hammer

Nykredits kommende børsnotering betyder stærkt stigende bidragssatser og kommer til at koste boligejerne dyrt – men alternativet er meget værre.

Nykredits kommende børsnotering betyder stærkt stigende bidragssatser og kommer til at koste boligejerne dyrt – men alternativet er meget værre. Børsnoteres de ikke, vil koncernens udlån nedbringes markant, og det vil ramme landdistrikter, landbrug og små erhvervsdrivende hårdt, da de vil miste adgangen til lån. Sådan lyder det fra næstformand Nina Smith og koncernchef Michael Rasmussen i en kronik i dagens udgave af Jyllands-Posten (sektion 1, side 32).

”En nedskalering vil have betydelige samfundsmæssige konsekvenser og konsekvenser for den enkelte boligejer, idet en balancereduktion nødvendigvis vil skulle ske gennem aggressive prisstigninger alene med det formål at få kunderne til at søge væk. Der er desuden ingen garantier for, at konkurrenter vil overtage hele udlånsportføljen (…) Ingen ønsker den option. Danmark har ikke brug for et nødlidende systematisk vigtigt institut,” skriver Nykredits næstformand Nina Smith og koncernchef Michael Rasmussen.

 

04.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 8, Claus Iversen og Kristoffer Brahm

Voldsom vækst i boligbyggeriet

Både i 2014 og 2015 voksede boligbyggeriet med mere end 4 milliarder, og sidste år udgjorde boligerne en tredjedel af det samlede, professionelle byggeri i Danmark.

Både i 2014 og 2015 voksede boligbyggeriet med mere end 4 milliarder, og sidste år udgjorde boligerne en tredjedel af det samlede, professionelle byggeri i Danmark. Det er især de private bygherrer, der står for fremgangen - i 2015 stod de for 53 procent af totalmarkedet. Det viser den nyligt offentliggjorte rapport ”Trends for byggebranchen 2011-2015”.

”2015 er andet år i træk, hvor vi ser et væsentligt højere niveau for de private bygherrer sammenlignet med tidligere. Den fremgang, vi har set for byggeriet, har altså primært været skabt af privat finansierede projekter. Det er rigtigt positivt for branchen generelt. Det vidner om, at investeringslysten er opadgående, hvilket blandt andet skyldes fremgangen på boligmarkedet,” siger administrerende direktør i Byggefakta A/S Jens Slott Johansen.

 

04.03.2016 Licitationen, side 8, Klaus Tøttrup

EL-borgmester går i rette med Troels Lund

Københavns Kommune svarer igen, efter erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har peget på, at kommunerne ikke bruger de muligheder, som de har for at skabe blandede byer.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) mener det er en sandhed med modifikationer. Den vedvarende debat om muligheden for at bygge almene boliger i storbyernes nye kvarterer drejer sig om en lovændring, der giver kommunerne lov til at planlægge op til 25 procent almene boliger i nye byområder. Aftalen blev fulgt af en finanslovsaftale, der afsatte 500 millioner kroner, så de største kommuner kunne give ekstra støtte til grundkøb i allerede eksisterende byområder.

”Derfor er det nødvendigt, at vi bibeholder muligheden for at stille krav om almene boliger i nye lokalplaner. Det hører med til forklaringen, og det ville klæde ministeren ikke at gemme på den slags detaljer, som tydeligvis har afgørende betydning,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL), der tilføjer:

”Det er uforståeligt, at ministeren ønsker at fjerne det ene af de to værktøjer, som supplerer hinanden til at skabe en blandet boligsammensætning i byerne”.

03.03.2016 Altinget.dk, by og bolig, Mads Bang

Har du flere kvadratmeter, end du troede?

Ifølge nye tal fra Dansk Byggeri har man måtte justere antallet af nybyggede kvadratmeter på boliger for 2014.

 Det første tal lød på 3.274 millioner kvadratmeter, men nu viser det sig, at der faktisk blev bygget hele 35 procent mere – nemlig 4.416 millioner kvadratmeter. Det betyder altså, at rigtig mange boligejere har flere kvadratmeter end de lige gik og troede, hvilket kan have både positive og negative konsekvenser.

”Hvis boligen viser sig at være mindre end først antaget, så bliver friværdien mindre, og det kan få betydning for realkreditlånet. Hvis boligen viser sig at være større, f.eks. fordi en tilbygning ikke er regnet med i det samlede areal, så stiger ejendomsskatten,” siger chefanalytiker i Dansk Byggeri Finn Bo Frandsen.

02.03.2016 Finans.dk, privatøkonomi, Emma Gelbjerg-Hansen

Forskere: Nykredits argumentation holder ikke

Højere bidragssatser skal hjælpe Nykredit med at opfylde kommende kapitalkrav.

Men koncernen har mulighed for at skåne kunderne ved at udbyde flere aktier ved den planlagte børsnotering, lyder det fra eksperter.

”Argumentet for at hæve bidragssatserne for at opfylde kapitalkravene holder ikke. Nykredit siger, at kunderne gennem bidragssatserne skal betale den kapitalopbygning, der skal finde sted i Nykredit. Men det behøver de ikke, fordi Nykredit kunne hente kapitalen på en anden måde. De kunne optage endnu mere kapital over aktiemarkedet. Så behøvede de ikke at forhøje bidragssatserne,” siger professor i finansiering ved Copenhagen Business School Finn Østrup.

03.03.2016 Berlingske Business, side 4, Magnus Ulveman og Søren Martin Olsen

Eksperter vil have kulegravet realkredit

Førende finansielle eksperter opfordrer nu direkte regeringen til at nedsætte en kommissionen eller arbejdsgruppe, der kan kuregrave realkredittens udskældte gebyrer og bidragssatser – og de betydelige udgifter, der er forbundet med at flytte et boliglån.

”Denne storm mod Nykredit har fået et omfang, der er så voldsomt, at situationen er ved at komme ud af kontrol. Det er også derfor, politikerne kommer på banen i stort tal med alle mulige løsningsforslag. Men dette område er uhyre kompliceret. Derfor har vi brug for en dybere kortlægning – ikke mindst af sammenhængen mellem kreditinstitutternes stigende gebyrer og bidragssatser og de krav, der bliver stillet til deres kapitalberedskab, samt de omkostninger, der er forbundet med at skifte mellem realkreditinstitutterne,” siger professor i finansiering Jesper Rangvid.

03.03.2016 Politiken, økonomi, side 10, Michael Olsen og Dorthe Lønstrup

Tåler den danske realkredit international sammenligning?

I marts 2015 skrev jeg om al den ballade, der var dengang om realkreditinstitutternes bidrag.

Konklusionen var, at den finansielle sektor stod med et forklaringsproblem – den havde ikke solgt den unikke danske realkreditmodel godt nok over for offentligheden (...) Hvordan ser det ud i udlandet, når vi taler om bidrag? (…) Måske skulle finanssektoren bruge lidt krudt på at sammenligne den danske realkreditmodel med de udenlandske alternativer. Når det er det udbredte mantra i sektoren, at det er verdens bedste model, så burde den også tåle en sammenligning,” siger cand.polit. og projektdirektør i Boligøkonomisk Videnscenter Curt Liliegreen.

03.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, opinion, side 2, Curt Liliegreen

Nødgaard: Svært at undgå dyrere boliglån

Det er den såkaldte Basel-komite i Schweiz, der arbejder på et forslag til et omdiskuteret regelsæt, der har fået tilnavnet Basel IV.

Et af de nye krav kan blive et risikogulv, der betyder, at den kapital, som realkreditinstitutterne skal sætte til side i forhold deres boliglån, ikke kan falde under en vis grænse, uanset hvor sikkert lånet vurderes at være.

”Der vil være en forventning fra omverdenen om, at en ansvarlig ledelse hurtigt kan give et svar på, hvordan de vil håndtere kravene, hvis de kommer,” siger Finansrådets direktør Ulrik Nødgaard.

03.03.2016 Børsen, virksomheder, side 8, Nicoline Kjelland og Tor Johannesson og Thoms Zigler

KRYSANTEMUMBOMBER ER IKKE NOK TIL UDSÆTTELSE - MÅSKE MOLOTOVCOCKTAILS?

Boligen har før sat fokus på en række sager, hvor beboere enten har opbevaret eller affyret krysantemumbomber i boligen og på fællesarealer til stor fare for dem selv og andre.

Boligen har før sat fokus på en række sager, hvor beboere enten har opbevaret eller affyret krysantemumbomber i boligen og på fællesarealer til stor fare for dem selv og andre. I sagerne har boligorganisationerne ikke haft held med at opsige de pågældende lejere. En udsættelsessag kan nemlig være lang og svær. Typisk tager det et halvt til et helt år, men ender sagen i landsretten, kan det tage år.

Ejendomsforeningen Danmark er opmærksom på udfordringerne med lejere, der har begået kriminalitet, hvor de bor, og ønsker kortere sagsbehandlingstider.

"Det er forståeligt, at der skal en del til, og det skal være på et ordentligt grundlag, når en udlejer vil opsige eller ophæve et lejemål. Men det vil jo altid være en afvejning i forhold til hensynet til de andre lejere i en ejendom, hvis der fx er tale om en lejer, som skaber utryghed og har en truende adfærd. Og med Højesterets dom i sagen fra Gellerup, blev det jo slået fast, at det kan lade sig gøre, i de tilfælde hvor der er begået grov kriminalitet i eller omkring ejendommen, og hvor det har givet anledning til fare eller utryghed hos de øvrige lejere (…)

Ejendomsforeningen Danmark har ligesom BL adskillige gange rettet henvendelse til politikerne for at få gjort noget ved sagsbehandlingstiderne, men Retsplejeloven sætter visse begrænsninger for, hvor meget man kan speede processen op. Jeg tænker dog godt, at man kunne justere nogle procedurer, så beviserne hurtigere kunne blive vurderet i den slags sager," siger juridisk direktør i Ejendomsforeningen Danmark Lars Brondt.

 

02.03.2016 Boligen, side 18, Michael Thorberg og Regnar M. Nielsen

Minister indkalder partier til drøftelser om bidragssatser

Nykredits stigende bidragssatser har skabt ophedet debat, men nu går erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i aktion.

Nykredits stigende bidragssatser har skabt ophedet debat, men nu går erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i aktion. Han har nemlig indkaldt partierne bag bankpakkerne til drøftelser på fredag om bidragssatserne. Flere mener, at det er på tide, at der bliver grebet ind politisk mod realkreditten.

”Vi vil have lovgivningen strammet, så realkreditselskaber skal dokumentere, at ny lovgivning fra Folketinget eller EU nødvendiggør bidragssatsstigninger. Det skal ikke være tilladt at hæve priserne med fluffy henvisninger til, at der måske kommer nye krav i 2020,” siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby.

02.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 4, Claus Iversen og Kristoffer Brahm

Politisk flertal til Nykredit: Fremlæg al dokumentation for prisforhøjelser

Efter Nykredit valgte at hæve priserne på boliglån, vil et politisk flertal kræve, at Nykredits koncernchef fremlægger al dokumentation for beslutningen om at hæve bidragssatserne.

Efter Nykredit valgte at hæve priserne på boliglån, vil et politisk flertal bestående af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti på fredagens møde kræve, at Nykredits koncernchef fremlægger al dokumentation for beslutningen om at hæve bidragssatserne.

”Vi vil kræve, at der bliver fremlagt dokumentation for, hvad det øgede bidrag går til. Jeg bryder mig ikke om, at man forsøger at tørre regningen af på Christiansborg, Bruxelles og Basel, hver gang man hæver en bidragssats, uden at man fremlægger dokumentation for, om det forholder sig, som man siger, altså at der er et 1:1 forhold mellem ny lovgivning og ny polstring,” siger erhvervsordfører Morten Bødskov (S).

02.03.2016 Berlingske Business, side 8, Søren Martin Olsen og Magnus Ulveman

Blå partier vil slække på kapitalkrav

Nu står samtlige regeringens støttepartier sammen om at rulle nogle af kapitalkravene til realkreditselskaberne tilbage.

Nu står samtlige regeringens støttepartier sammen om at rulle nogle af kapitalkravene til realkreditselskaberne tilbage. De mener, at kravene er væksthæmmende, og at det går ud over boligejerne, som i den forbindelse netop er blevet ramt af stigende bidragssatser. Det lægger inden fredagens møde maksimalt pres på regeringen, som ikke har lagt sig fast på, hvilke regler der skal reguleres.

”Vi har ikke lagt os fast på, hvilke regler der i givet fald skal reguleres, men vi er helt med på at kigge på de regler, der er sat omkring institutterne – om de er tidssvarende og på det niveau, som de burde være. Alt sammen med det sigte, at bidragssatserne ikke bliver højere end nødvendigt,” siger finansordfører Jacob Jensen (V).

02.03.2016 Berlingske Business, side 9, Søren Martin Olsen og Magnus Ulveman

Ejendomsbranchen får nyt medie

Den professionelle ejendomsbranche har nu fået et nyt erhvervsmedie.

Den professionelle ejendomsbranche har nu fået et nyt erhvervsmedie. I tirsdags gik EjendomsWatch online, og her vil man på alle hverdage kunne finde nyheder om blandt andet ejendomsselskaber, administratorer, investorer, projektudviklere, rådgivere, entreprenører og almene boliger.

”Vores ambition er at dykke ned bag de mange tal og store beslutninger. Gennem en kontinuerlig nyhedsdækning, spændende interviews og en vedholdende interesse vil vi bidrage til, at branchen bliver mere åben og transparent,” siger redaktør på EjendomsWatch Jørgen Bendsen.

Det glæder erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), som mener, at det er en forudsætning for dansk erhvervsliv, at ejendomsbranchen er velfungerende, hvorfor det er positivt med et nyt uafhængigt medie, der vil følge branchen tæt.


02.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 10, Anders Heering

Ny københavnerbydel er for alle indkomstgrupper

Om få år får København en helt ny bydel: Ny Valby.

Om få år får København en helt ny bydel: Ny Valby. Det er Grønttorvet i Valby som nu bliver forvandlet til bydel med 4.000 indbyggere, butikker, børneinstitutioner og egen park.

Bag projektet til mindst 5 milliarder kroner står byggeudvikleren FB Gruppen og pensionsselskabet PKA. De har købt arealet af grønthandlerne, som til foråret flytter til et nyt og større grønttorv i Høje-Taastrup.

København får i gennemsnit 1.000 nye indbyggere hver eneste måned, og nogle af dem kommer til at flytte ind i Ny Valby. Hos FB Gruppen påpeger man derfor, at Ny Valby skal være en by for alle:

”Vi vil skabe rammerne om en hel lille by, der får en god blanding af almene boliger, lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger, som alle bliver til at betale. Ny Valby får familieboliger, seniorboliger og ungdomsboliger, og der kommer lejligheder samt række-eller byhuse med små haver. Vi skal ramme alle. Dig og mig. Folk under uddannelse, folk på pension, folk med en almindelig indkomst og folk med en høj indkomst,” siger administrerende direktør og medejer i FB Gruppen, Hans-Bo Hyldig.

01.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 16, Mette Wallach

Nyt medie går tæt på ejendomsbranchen

Ejendomssektoren kan se frem til skarp og grundig journalistik, når det nye branchemedie Ejendomswatch i dag går i luften.

Ejendomssektoren kan se frem til skarp og grundig journalistik, når det nye branchemedie Ejendomswatch i dag går i luften.

En af de vigtigste opgaver for det nye medier er, at følge bevægelserne blandt branchens markante personligheder og fokusere på den almene boligsektor, der ellers traditionelt ikke dækkes tæt i medierne. Det fortæller Jørgen Bendsen, der efter 14 år som journalist på dagbladet Børsen er tiltrådt som redaktør på Ejendomswatch:

"Jeg har glædet mig som et lille barn til, at Ejendomswatch skulle lanceres. Ejendomsbranchen kan ved første øjekast virke støvet og stillestående. Intet er mere forkert. Den professionelle ejendomsbranche rummer store værdier og stærke personligheder. Vores ambition er at dykke ned bag de mange tal og store beslutninger. Gennem en kontinuerlig nyhedsdækning, spændende interviews og en vedholdende interesse vil vi bidrage til, at branchen bliver mere åben og transparent,” siger redaktør på Ejendomswatch, Jørgen Bendsen.

01.03.2016 Jyllands-Posten, erhverv, side 17, Anders Heering

Forsker: Lav en boligpolitik med regionalt fokus

Flertallet af de hjemløse borgere ønsker faktisk at bo i en selvstændig bolig i en almindelig opgang, når man i brugerundersøgelser spørger dem selv.

”Flertallet af de hjemløse borgere ønsker faktisk at bo i en selvstændig bolig i en almindelig opgang, når man i brugerundersøgelser spørger dem selv. Nogle hjemløse ønsker andre løsninger som fx opgangsfællesskaber, botilbud eller alternative boliger, men uanset boligens art er den sociale støtte nødvendig. Manglen på boliger er imidlertid en alvorlig hæmsko for at få hjemløse borgere ud af hjemløshed, og for at skaffe boliger til socialt udsatte borgere generelt (…) En del kommuner lader tilsyneladende være med at tilskynde til, at der bliver bygget nye boliger (…)

Problemet er blot, at hvis kun få kommuner bygger boliger, bliver det samlet set meget vanskeligt for udsatte borgere, at finde et sted at bo. En mere sammenhængende boligpolitik med et regionalt fokus, er en forudsætning for at bryde den tiltagende mangel på boliger til samfundets lavere indkomstgrupper, og i særdeleshed manglen på boliger til socialt udsatte borgere”.

01.03.2016 Altinget.dk, debat, Lars Benjaminsen, forsker, SFI

Pensionsgigant bejler til Carlsbergs milliardejendomme

Der er stadig fuld fart på ejendomsmarkedet i København og store virksomheder har sat sig for at udnytte de gunstige priser og sælge bygninger fra i stor stil.

Der er stadig fuld fart på ejendomsmarkedet i København og store virksomheder har sat sig for at udnytte de gunstige priser og sælge bygninger fra i stor stil. En af disse er Carlsbergfondet som ifølge Finans’ oplysninger allerede fundet en interesseret køber.

Finans erfarer, at Carlsbergfondet forhandler med pensionskæmpen PFA. Netop PFA har de senere år skruet markant op både for sine investeringer i fast ejendom og har flere gange understreget, at man er klar til at investere milliarder i ejendomme. Carlsbergfondets ejendomme I København vurderes til at have en værdi på omkring 1 milliard kroner.

”PFA har fået eksklusivitet, og det er nu op til dem og sælger at se, om de kan få enderne til at mødes. Der har været stor interesse fra flere sider, men det virker som om, at PFA var en af de første, der meldte sig på banen,” siger en kilde til Finans.

29.02.2016 Finans.dk, Morten Johnsen