Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Kursuskoordinator – barselsvikar søges til Ejendomsforeningen Danmark

Vi søger en serviceorienteret og selvstændig kollega, der trives med koordinering, mange deadlines og markedsføring af kurser og uddannelse

Om jobbet

Som kursuskoordinator varetager du alle opgaver i administrationen og udviklingen af vores kurser og uddannelse, herunder alt fra konceptudvikling til kursuskoordinering og afholdelse. Stillingen som kursuskoordinator giver dig således selvstændigt ansvar for kursusadministration og -koordination af vores kurser samt vores EA-uddannelse, og det indebærer blandt andet:

  • løbende dialog med vores medlemmer, kursister og studerende
  • kursusplanlægning og koordinering med interne og eksterne undervisere og erhvervsakademier
  • markedsføring af vores kurser og opdatering af hjemmeside i dialog med afdelingens øvrige medarbejdere
  • løbende opfølgning på kurserne, herunder fakturering, gennemgang af kursusregnskab i dialog med ledergruppen og udarbejdelse af notater
  • koordinering af opgaver med studentermedhjælpere, herunder planlægning af materialeproduktionen og tilmeldingerne
  • koordinering af branchens tilstedeværelse på erhvervsakademiernes karrieredage
  • indgå i afdelingens øvrige arbejde.


Du vil blive en del af foreningens kommunikationsafdeling. Her har vi et uformelt miljø, hvor vi producerer medlemsbladet Huset, nyhedsmailen Huset Net, konferencer og gå hjem-møder. Vi står for pressekontakt, udarbejder diverse publikationer og kampagner, koordinerer vores kursusvirksomhed og varetager medlemskontakt. Vi er seks fuldtidsansatte og fire studentermedhjælpere.

Dine kvalifikationer

Du har en administrativ baggrund, og du har formentlig erfaring med kursusadministration. Men det kan også være, at du har erfaringer fra et andet felt. Du har interesse for kompetenceudvikling, lyst til mange forskelligartede opgaver og trives med et udadvendt job med mange kontaktflader på forskellige niveauer. Og så er du naturligvis rutineret bruger af MS office-pakken.

Du er smilende, serviceminded og positiv. Du er detaljeorienteret, men har også et godt overblik, fordi du arbejder struktureret og løsningsorienteret. Du har flair for it og evner at sætte dig ind i nye systemer. Du kan overskue og håndtere en proces fra start til slut og rykker hurtigt på opgaverne – også dem der pludselig opstår.

Vi tilbyder

Du vil fra den 1. september arbejde i en erhvervsorganisation med 30 medarbejdere, hvor vi lægger vægt på samarbejde og på at have en åben og uformel omgangstone. Selvstændighed, overblik og ansvarlighed er vigtige nøgleord i dette job.

Vi tilbyder et udfordrende og fagligt udviklende vikariat i centrum af København. Vikariatets længde afklares endeligt i forbindelse med indgåelse af kontrakt – vi forventer, at vikariatet løber i cirka et år.

Mere information og ansøgningsfrist

Synes du, at jobbet lyder interessant og matcher det dine forventninger og ambitioner, så send en ansøgning til os.

Du er velkommen til at kontakte kommunikationschef Rikke Kristiansen på telefon 26 39 27 37. Vi skal have din ansøgning senest den 3. juli. Send ansøgningen til konsulent@ejendomsforeningen.dk

Du kan læse mere om os her på hjemmesiden og på LinkedIn.

Ejendomsforeningen Danmark er den professionelle erhvervsorganisation for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom. Vi varetager medlemmernes interesser, og foreningens medlemmer dækker omkring 85 procent af det professionelle ejendomsmarked.

Medlemmerne er blandt andet: Pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, enkeltpersoner, fonde og foreninger, der ejer udlejningsejendomme og/eller domicilejendomme, grundejerforeninger, advokater og ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.