Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Danskerne er ligeglade med dyr energimærkning

En ny undersøgelse, som er foretaget blandt tilfældige borgere på gaden, viser, at kun lidt over halvdelen af deltagerne kender til den lovpligtige energimærkning af bygninger og huse, og at langt de færreste tillægger ordningen betydning, når de eksempelvis køber hus eller lejer en bolig. Energimærkningsordningen kan koste det danske samfund op imod 500 mio. kr. årligt.

Det er kun hver tiende deltager, der har fulgt energimærkningens anbefalinger til, hvordan man kan gennemføre tiltag, så man kan spare på energien. 

- Vi må konstatere, at godt nok ved halvdelen af de adspurgte i vores undersøgelse, at deres bolig bør have et energimærke, men det er kun hver tiende, der har benyttet sig af energimærkningens anbefalinger, som ellers skal reducere energiforbruget i bygninger og huse, siger John R. Frederiksen, der er formand for Ejendomsforeningen Danmark. 

Ordning vil koste op imod 500 mio. kr. i 2012 

Alene i 2012 kan det danske samfund komme til at have op imod 500 mio. kr. i udgifter til de lovpligtige energitilsyn. Det viser Ejendomsforeningen Danmarks beregninger på baggrund af tal fra Energistyrelsen. Pengene går alene til at gennemføre tilsynene. Hertil skal man yderligere lægge udgifter til at administrere ordningen. 

- Det er vigtigt, at vi får energirenoveret den ældre bygningsmasse, så CO2-forbruget kan nedsættes betydeligt. Men energimærkningsordningen er tilsyneladende ikke et værktøj i dette arbejde. Vores tal indikerer også, at danskerne ikke har taget ordningen til sig. Pengene kunne i stedet bruges til konkret renoveringsarbejde, der fører til reelle energibesparelser, siger John R. Frederiksen. 

Offentlige bygninger skal nu have et synligt energimærke 

I maj 2012 vedtog Folketinget en række stramninger til ordningen. Der er blandt andet indført et krav om, at energimærket skal være synligt i bygninger, der har et areal på mere end 600 m2, og som bruges af offentligheden. Det kan for eksempel være i butikker, at energimærket skal hænge fremme. Ejendomsforeningen Danmarks nye undersøgelse viser, at kun omkring hver tiende deltager vil tjekke energimærket i en offentlig bygning. 

Foreningen mener, at ordningen er alt for bureaukratisk og giver en meget lille effekt på energiforbruget. 

- Vi undrer os over, at politikerne fortsætter med at øge bureaukratiet. Mange tillægger i forvejen ikke ordningen betydning, når de for eksempel skal leje en bolig, så hvorfor nu også dette krav om synligt energimærke i offentlige bygninger?, siger John R. Frederiksen. 

Lidt om energimærkningen 

  • En energimærkning indeholder en beskrivelse af bygningens energimæssige tilstand og giver en række anbefalinger til, hvordan den energimæssige tilstand kan forbedres. Vurderingen af den energimæssige tilstand sker ved, at bygningen af energikonsulenter indplaceres på en skala fra A til G, hvor A er bedst, og G er dårligst. 
  • Alle bygninger over 500 m2, der indeholder flerfamiliehuse samt bygninger til handel og service og offentlige bygninger skal energimærkes. Alle nyopførte bygninger skal også energimærkes, før de kan tages i brug. Alle private bygninger over 1000 m2 skal have et nyt energimærke hvert 7. år, hvis de er energimærket inden 1. februar 2011. Bliver bygningen energimærket efter den dato, gælder energimærket som udgangspunkt i 10 år. Ved salg og udlejning skal der kunne fremvises et gyldigt energimærke. Hvis en ejerlejlighed skal sælges, skal der også ske energimærkning af den bygning, lejligheden ligger i. 
  • Et energimærke af en helårsbolig gælder som udgangspunkt i 10 år. Hvis der i et energimærke identificeres besparelser på mindst fem procent af det samlede energiforbrug med en tilbagebetalingstid på under ti år, reduceres gyldighedsperioden til syv år. 

    Læs mere i faktaarket om undersøgelsen og beregningerne 


    Denne pressemeddelelse er udsendt den 25. oktober 2012.