Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Flere private lejeboliger: Udlejere efterlyser politisk handlekraft

Flere medier har de seneste dage omtalt, at der er en stor efterspørgsel på private udlejningsboliger i København. Rammevilkårene for den private udlejningssektor er imidlertid løbende blevet forringet, og blandt andet derfor har det i en årrække været vanskeligere at finde investorer til nye udlejningsboliger.

Gennem mange år har de private udlejere efterlyst en forenklet og nutidig boliglejelov. Den forældede lejelov er et godt eksempel på de ringe rammevilkår for den private udlejningssektor. Politikerne har tilsyneladende svært ved at tage fat på de reelle problemer og kommer i stedet med yderligere lovforslag, som komplicerer lejeloven unødigt.   

- Vi efterlyser politisk handlekraft. Antallet af private udlejningsboliger er faldet betydeligt gennem de seneste år, primært på grund af tilbudspligten, hvor en ejendom, der er omfattet af boligreguleringsloven, ved et salg skal tilbydes lejerne. Lejerne kan så købe ejendommen og omdanne den fra en udlejningsejendom til en andelsboligforening. En lovbestemmelse, som lejerorganisationerne har holdt meget fast i. Flere udlejere har valgt at sælge deres boligudlejningsejendomme, da de har fundet, at det er alt for bøvlet at udleje boliger efter det gammeldags og gennemregulerede regelsæt fra 1939, som gælder i dag, siger John R. Frederiksen, formand for Ejendomsforeningen Danmark. 

Der er nu en spirende interesse fra både institutionelle og private investorer for at investere i nye boligudlejningsejendomme. 

- Kravet er, at der kan opnås et afkast, som kan konkurrere med andre investeringsmuligheder. Sådan fungerer markedsøkonomi nu en gang. Skal interessen for at bygge nyt fortsætte, så behovet for nye boliger dækkes, kræver det, at der ikke vedtages flere udlejerfjendtlige lovbestemmelser. Flere boliger vil naturligvis medføre, at lejerne har mere at vælge imellem, hvilket igen vil have afsmittende effekt på priserne. Så giv branchen nogle rimelige vilkår, så vil markedet finde sin balance, siger John R. Frederiksen. 

Nødvendige renoveringer 

Hovedparten af de private udlejningsboliger ligger i de ældre ejendomme fra århundredeskiftet. Danmarks Statistik oplyser, at der i 2010 var 13.618 beboede etageboliger uden toilet. I 1981 var dette tal fire gange så højt. 

- De utidssvarende boliger bliver løbende renoverede, så de svarer til nutidens boligkrav. Lejeboligerne får eksempelvis tidssvarende installationer, køkkener, toilet og bad. De gennemgribende renoverede lejeboliger er meget eftertragtede. Derfor er det helt uacceptabelt, når renoveringerne omtales negativt af nogle politikere og ikke mindst af lejerorganisationerne. Der er behov for en kæmpe indsats for at højne boligstandarden, og i den forbindelse virker det klart demotiverende, at lejerorganisationerne konstant beklikker udlejernes motiver, siger John R. Frederiksen. 

Momsbarriere for flere lejeboliger 

Boligforsker Morten Skak har beregnet, at der frem mod 2025 årligt er brug for cirka 3.800 nye private lejeboliger. Den økonomiske krise har imidlertid sat sit fingeraftryk på sektorens muligheder for at bygge nyt. 

Sektorens rammevilkår blev yderligere forringet, da der i 2011 blev indført moms på byggejord, og salget af byggegrunde faldt drastisk. Ifølge Danmarks Statistik blev der i fjerde kvartal 2010 solgt 634 grunde på over 2.000 kvadratmeter. I første kvartal 2011 var antallet af solgte grunde blot 236. Antallet af grunde på under 2.000 kvadratmeter gik fra 2.455 grunde i fjerde kvartal 2010 til blot 767 grunde i første kvartal 2011. 

- Indførelsen af moms på byggejord har forringet mulighederne for at få flere private lejeboliger på markedet – det bliver simpelthen for dyrt at bygge, siger John R. Frederiksen.

Udlejningsboliger beskattes hårdt 

Opførelse af private udlejningsboliger er ellers en god kommunal forretning. Københavns Kommunes investeringsredegørelse viser, at kommunen årligt tjener 20.284 kr. per husstand i en privat nyopført lejebolig. Kommunen tjener til sammenligning blot 9.855 kr. per husstand i en nyopført almen lejebolig. Derudover får staten moms af blandt andet grunden og byggeomkostningerne samt en række andre offentlige afgifter, når ejendommen bygges.

Denne pressemeddelelse er sendt den 6. marts 2012.