Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Lejere og udlejere betaler store summer for lang ventetid i huslejenævn og boligret

Er din husleje for høj? Har du betalt for meget i depositum? Vil din lejer ikke betale fraflytningsregningen? Så må du væbne dig med tålmodighed. For ventetiden er årelang for at få en sag for landets huslejenævn og boligret.

354 dage var en sag i gennemsnit undervejs i landets boligretter i første kvartal af 2012. I 2011 tog det gennemsnitligt ti måneder at få behandlet en sag i boligretten, og 29 procent af sagerne var ikke gennemført, da der var gået et år. Det viser statistik fra Domstolsstyrelsen. 

Der findes ingen opgørelse over sagsbehandlingstiderne i landets huslejenævn, men der oplyses om tider på op til et år på flere af landets større kommuners hjemmesider. 

- De lange sagsbehandlingstider er i sidste ende et problem for vores grundlæggende retssikkerhed. Konsekvensen kan blive, at udlejer eller lejer simpelthen dropper at få prøvet sin sag, fordi ventetiden er for lang, siger John R. Frederiksen, formand i Ejendomsforeningen Danmark. 

Ventetider giver enorme tilbagebetalingskrav 

De lange sagsbehandlingstider er til gene for både lejere og udlejere. Især fordi de beløb, som udlejer eller lejer ender med at skulle tilbagebetale, når den endelige afgørelse er truffet, stiger og tillægges renter, mens sagsbehandlingen står på. 

Hvis huslejen i et privat lejemål sættes ned, skal udlejer i nogle tilfælde tilbagebetale leje helt tilbage fra det tidspunkt, hvor lejeaftalen blev indgået. Dog betyder forældelsesloven, at det maksimalt kan være tre år regnet fra det tidspunkt, hvor lejeren klagede over lejen. 

– I mange tilfælde bliver det til enorme beløb, der skal tilbagebetales i leje – med tillæg af renter. Beløb som mindre udlejere, der eksempelvis blot har udlejet en enkelt ejerlejlighed, kan have svært ved at tilbagebetale, uden at det får personlige omkostninger, siger John R. Frederiksen. 

Rasmus’ sag kører nu på andet år 

Bygningskonstruktør Rasmus Carstensen har en treværelses ejerlejlighed på Nørrebro i København, som han har lejet ud siden 2008. I september 2010 indbragte hans lejere huslejens størrelse for Københavns Huslejenævn, der i løbet af foråret 2011 fastsatte en væsentlig lavere husleje. 

Rasmus Carstensen indbragte derefter sagen for boligretten i oktober 2011, da han ellers vil komme til at leje lejligheden ud med tab. Retssagen er nu fastsat til november 2012. Dermed har sagen været undervejs i over to år. Fastholder boligretten, at huslejen skal sættes ned, står Rasmus Carstensen til at skulle tilbagebetale langt over 100.000 kroner. 

- Det er frustrerende, at sagen er trukket i langdrag på den måde, og at jeg ikke kan få nogen afklaring på, om jeg står over for et stort økonomisk tab, siger Rasmus Carstensen. 

De lange ventetider skyldes bl.a. efterveer af domstolsreformen i 2007 og den sammenlægning af retskredse, der skete i forbindelse med reformen. 

- Hvis ikke situationen snart begynder at lette, bør man i Justitsministeriet kraftigt overveje, hvordan man kan forbedre den. Der bør stilles krav til kommunernes administration af huslejenævnene, så de sikres de rette kompetencer og resurser. Ligeledes må man afse flere resurser til landets boligretter, siger John R. Frederiksen. 

Domstolsstyrelsens statistik for boligretssager, 2011 

Domstolsstyrelsens nøgletal for domstolene, 1. kvartal 2012 – se side 5 

Denne pressemeddelelse er sendt den 22. august 2012.