Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Restriktioner fra krigens tid påvirker stadig boligmarkedet

I dag kan Danmarks ældste, midlertidige lov fejre sin 75-års fødselsdag. Boligreguleringsloven blev indført i 1939 forud for anden verdenskrig, og flere eksperter peger på, at den skaber en ubalance på dagens boligmarked. Ejendomsforeningen Danmark opfordrer til, at fødselsdagen bliver den sidste. 

Folketinget indførte den midlertidige boligreguleringslov for at forebygge risikoen for spekulationer i bolignød i forbindelse med anden verdenskrig, hvor de normale markedskræfter var sat ud af spil. Intentionen var, at den midlertidige lov skulle ophæves umiddelbart efter krigens afslutning, når markedet igen var normalt. Selv om de sidste rationeringer på dagligvarer blev ophævet i 1952, står boligreguleringsloven tilbage som den eneste overlevende restriktion fra krigens tid. Resultatet i dag er, at loven skader mobiliteten på boligmarkedet og skaber en ubalance, hvor kun nogle få har fordel af den billige husleje, og alle andre betaler prisen. John R. Frederiksen formand for Ejendomsforeningen Danmark forklarer: 

”Boligreguleringsloven gælder i en række kommuner for private lejeboliger opført før 1992, og den giver en kunstig lav husleje, der er helt ude af trit med, hvad alle andre i samfundet skal betale for at bo. Det indebærer, at lejerne i de huslejeregulerede ejendomme ingen motivation har til at efterspørge andre boliger, fordi det ikke er muligt for dem at finde en tilsvarende billig bolig. Ældre enlige mennesker bor på 160 kvadratmeter eller mere i ejendomme uden elevator, fordi de ikke ønsker at betale en normal markedspris for en bolig, der passer til deres behov. De optager dermed en bolig, der kunne være til glæde for en børnefamilie”, siger han. 

Velstillede modtager tilskud 

En rapport fra Boligøkonomisk Videncenter undersøgte i 2010 huslejereguleringen på det private udlejningsmarked i forhold til, hvem der havde størst fordel af huslejereguleringen. Rapporten viste, at gennemsnitligt får en lejer årligt skattefrit 20.000 kroner i tilskud fra sin udlejer, hvis han bor i en privat lejebolig, der er underlagt den nuværende huslejeregulering. I alt havde 353.498 private udlejningsboliger i 2010 en samlet gevinst på 8,6 mia. kroner på grund af huslejereguleringen. Vel at mærke uden at betale skat af denne fordel. 

”I praksis betyder rapportens resultater, at en stor gruppe modtager en slags boligsikring til deres bolig, også selvom de ikke har behov for det, og selv om de aldrig ville kunne få boligsikring efter de almindelige regler. Løsningen må være, at man fjerner eller lemper boligreguleringen betydeligt. At bringe loven op på et nutidigt niveau løses ikke bare ved at fjerne ordet midlertidig, eller udsende et lovforslag, som gør den private lejelovgivning yderligere kompliceret”, siger John R. Frederiksen og henviser til regeringens nylige udkast til lovforslag om forenkling og modernisering af lejelovgivningen, som han mener langt fra er tilfredsstillende. 

Et indviklet lejemarked 

Formanden bakkes op i sine betragtninger af førende eksperter på området. I september måned besøgte Den Internationale Valutafond (IMF) Danmark. De peger på, at reguleringen af lejemarkedet i Danmark er langt mere omfattende og mere indviklet end i andre lande. Det betyder, at mange bor i boliger, der ikke passer til deres behov, og at mange er presset til at købe en ejerbolig, fordi det er umuligt at leje sig frem. IMF mener derfor, at både ejer og lejer vil have fordel af en nutidig og moderniseret lov. 

Boligreguleringsloven gælder i 78 kommuner, herunder København, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg.

Denne pressemeddelelse blev sendt den 30. oktober 2014.