Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Otte gode råd til dig, der vil købe en andelsbolig

Flere tusinde nye studerende begynder snart på en videregående uddannelse. De skal finde et sted at bo, og det kunne for eksempel være i en andelsbolig. Ejendomsforeningen Danmark repræsenterer flest andelsboligforeninger i Danmark og har derfor en række anbefalinger til kommende købere.

Mange af de nye studerende efterspørger boliger i de største byer og typisk skal boligen have en central beliggenhed. Derfor vil flere og flere formentlig købe en andelsbolig, da hovedparten af andelsboligerne ligger i de største byer.  Særligt i København er der mange andelsboliger – omkring 31 procent af boligerne i København og 29 procent på Frederiksberg er andelsboliger. I de tre andre store studiebyer, Aarhus, Odense og Aalborg, er der henholdsvis 4,3, 3,9 og 4,1 procent.

Andelsboligforeninger har i de senere år fået et blakket ry, fordi nogle foreninger har en dårlig økonomi. Det sker typisk, hvis de er blevet stiftet i de år i 00’erne, hvor priserne på ejendomme steg. Selv om der ikke findes nogen præcise opgørelser over, hvor mange andelsforeninger der kæmper med en dårlig økonomi på grund af høj gæld, er det Ejendomsforeningen Danmarks helt klare indtryk, at det kun drejer sig om et fåtal.

For eksempel har Ejendomsforeningen Danmark undersøgt, hvor mange andelsboligforeninger, der har de udskældte renteswaps, som ofte har fået skylden for andelsforeningernes dårlige økonomi. Og mindre end tre procent har en potentielt problematisk renteswap, så en renteswap er ikke ensbetydende med en dårlig økonomi.

Det betyder dog, at man som andelsboligkøber skal være opmærksomme på en række forhold, så man ikke ender med at gøre en dårlig handel. I alt har Ejendomsforeningen Danmark otte gode råd til kommende andelsboligkøbere:

  1. Overvej om du ønsker at bo i en andelsbolig. Når man køber en andelsbolig, bliver man medejer af en andelsboligforening. Man får en eksklusiv brugsret til den pågældende lejlighed, men man ejer den ikke. 

  2. Få også det seneste årsregnskab fra sælger og undersøg, hvordan foreningens økonomi generelt har det.

  3. Undersøg hvilke lån foreningen har optaget – oplysningerne vil fremgå af foreningens årsregnskab. Dobbelttjek med foreningens administrator, at om der er optaget nye lån siden regnskabsaflæggelse. Har foreningen eksempelvis optaget flekslån eller fastforrentet lån? Ved et flekslån kan en eventuel stigning i renten øge andelshavers boligydelse. Har foreningen indgået en renteswapaftale, så undersøg, hvilken indvirkning det kan have på andelskronen. Har foreningen et afdragsfrit lån, hvad skal der så ske, når afdragsfriheden udløber. Overvej, om det er konsekvenser, du kan leve med. 

  4. Sæt dig ind i, hvilke hæftelsesforhold der er i den pågældende andelsboligforening. Hæftelsesforholdene afgør eksempelvis, hvordan du vil være forpligtet i forhold til den gæld, foreningen kan have. Hæfter den enkelte andelshaver ved sit indskud, pro rata, for eksempel fordelingstal, eller hæfter man solidarisk? Hæftelsesforholdene fremgår af foreningens vedtægter og årsregnskab, som kan rekvireres hos sælger.

  5. Sælger er forpligtet til at udlevere nøgleoplysningsskema for både foreningen og andelen. Af nøgleoplysningsskema for foreningen fremgår blandt andet oplysninger om, foreningen har servitutter, der fastfryser andelsværdien på et bestemt niveau.

  6. Tag kontakt til foreningens administrator og få referatet fra den seneste generalforsamling. Her kan man eksempelvis finde ud af, om der er vedtaget kommende vedligeholdelsesprojekter, der kan give en stigning i boligydelsen med mere. 

  7. Find ud af, om foreningen har udarbejdet en vedligeholdelsesplan. I planen vil typisk fremgå en række forslag til vedligeholdelsestiltag, for eksempel vedligeholdelse af trapper og udskiftning af faldstammer, tag og vinduer. Planen giver dig et overblik over ejendommens tilstand og hvilke udgifter, der kan være i vente. 

  8. Tag kontakt til en uvildig rådgiver, selvom du nu har et godt udgangspunkt for din vurdering af andelsboligen. Det er i øvrigt værd at bemærke, at selv om en andelsboligforening eksempelvis har et flekslån, kan foreningen godt have så god en økonomi, at en stigning i renten ikke kommer til at få indflydelse på hverken boligydelsen eller andelsværdien. Herudover kan der være mange flere overvejelser, end dem der er beskrevet i de seks ovenstående punkter, så det er vigtigt med en professionel rådgivning i forbindelse med køb af andelsbolig.