Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Studietid: Nu starter kampen!

Efter sommerferien begynder hele 66.439 nye studerende på deres studie, og mange drømmer om at flytte ind i et billigt lejemål nær uddannelsesinstitutionen. En større ejendomsvenlighed fra kommunernes side ville kunne bidrage til byggeriet af flere billige boliger i fremtiden, mener Ejendomsforeningen Danmark, der også har et par boligtips til kampen om et sted at bo.

15.123 til København, 12.083 til Aarhus, 6.792 til Aalborg og 7.249 til Odense. Sådan fordeler de studerende sig i år til landets fire største universitetsbyer. Universitetsbyerne bør blive mere ejendomsvenlige og se på de barrierer, der hæmmer byggeriet af ejendomme, for at kunne tilbyde de efterspurgte billige lejemål.

Ejendomsforeningen Danmark foretager hvert år en ejendomsvenlighedsundersøgelse, hvor landets 98 kommuner bliver målt på bl.a. dækningsafgift, grundskyld og byggesagsgebyrer. Universitetsbyerne klarer sig generelt dårligt, og det går ud over byggeriet. I undersøgelsen placerer Københavns Kommune sig på en 98. plads, Aalborg på en 90. plads og Aarhus på 88. plads og er dermed nogle af de kommuner, der udviser mindst ejendomsvenlighed på landsplan. Kun Odense har med sin 45. plads en hæderlig placering.

”En høj dækningsafgift og grundskyld samt store byggesagsgebyrer er til stor gene for ejendomsejere og virksomheder, der vil placere sig i kommunerne, fordi det både bliver dyrt og tidskrævende at opføre nye ejendomme. Man kan således ikke både forvente byggeri af billige boliger samtidig med, at man brandbeskatter sektoren. Kommunerne bør fjerne de fordyrende tiltag, som kun kan ende ét sted, nemlig på huslejen”, siger Torben Christensen, der er administrerende direktør i Ejendomsforeningen Danmark, og tilføjer:

”Helt slemt ser det ud for Københavns Kommune. Grundskyldpromillen er i København så høj, at den ikke kan stige mere. Ligeledes er dækningsafgiften tæt på det maksimale en kommune må opkræve på erhvervsaktivitet hos ejere og lejere”, siger Torben Christensen.

Vær tålmodig og tænk ud af boksen
I boliglotteriet er der mange deltagere og få vindere. Ejendomsforeningen Danmark råder de nye studerende til at væbne sig med tålmodighed og tænke ud af boksen.

”Der er altid panik i august måned, men som regel finder alle en bolig i løbet af et halvt år. Det er dog ikke alle, der kommer til at bo en spytklat fra deres uddannelsesinstitution. De studerende bør søge lidt bredere efter en bolig og acceptere at pendle”, siger Torben Christensen, og opfordrer samtidig til at være varsom over for fupmagere:

”Den store efterspørgsel på lejeboliger ved studiestart lokker ofte en håndfuld fupmagere på banen, der forsøger at platte sig til penge på de unge boligsøgendes bekostning. Ofte udgiver de sig for at være boligudlejere, og de forsøger at udleje boliger, der ikke eksisterer, eller som de ikke har råderet over”, siger Torben Christensen.

De studerende bør i denne forbindelse være særligt opmærksomme, hvis det ikke er muligt at få lejligheden at se, hvis den virksomhed, der lejer boliger ud, ikke har et fast kontor eller en hjemmeside, hvis udlejer kun har den ene lejlighed eller ikke ejer den. (Tjek ejerskabet på www.ois.dk, herunder om det er en leje-, andels- eller ejerbolig). Studerende bør også være varsomme med at få pengene for hurtigt op ad lommen. Eksempelvis bør man ikke betale for at få oplyst adressen på en lejlighed. Hvis udlejer hverken er ejer eller administrator, bør man ikke betale depositum, før der er adgang til lejligheden og man står med nøglen i hånden.

Stadig flere vælger delelejlighed
Stadig flere unge vælger at slå sig sammen i en delelejlighed. Vælger de studerende denne løsning har Ejendomsforeningen Danmark i samarbejde med BL - Danmarks Almene Boliger og Lejernes LO udarbejdet fem gode råd til, hvordan de studerende kommer godt i gang:

Lejekontrakt og fremleje - Den mest anvendte løsning er, at en person underskriver lejekontrakt med udlejer og herefter fremlejer værelserne til sine øvrige bofæller. En person påtager sig hermed ansvaret som hovedlejer og er samtidig værelseslejernes udlejer. Derfor er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvordan man laver en rigtig fremlejeaftale på værelserne.

Ind- og fraflytning - Når bofællesskabet flytter ind, skal hovedlejer senest to uger efter indflytning sende en mangelliste til udlejeren, hvis de for eksempel finder ridser i gulvet eller huller i væggen. Der er ikke noget krav om, at der skal laves indflytningssyn ved fremleje af enkeltværelser, men det er en god idé, så bofællerne ikke bliver uenige om værelsets stand senere.

Vedligehold - Sørg for at aftale, hvem der har ansvaret for løbende at male vægge og lakere gulve på værelserne? Det er en god idé at aftale fra start i fremlejekontrakten.

Spilleregler - Det ligger i bofællesskabets natur, at man taler om tingene og løser problemerne selv. For at undgå, at der opstår konflikt, er det derfor en god idé at lave nogle spilleregler om for eksempel rengøring, besøg fra kærester og rygning.

Særlig rådgivning - Lejeloven er meget kompliceret, så selv om du læser vejledningen og sætter dig godt ind i sagerne, inden bofællesskabet flytter ind, er det en god idé at få hjælp fra en advokat eller jurist, der har et godt kendskab til lejeret. Rådgivningen vil hjælpe jer med at se lejeaftalen på lejligheden igennem og udarbejde en god fremlejeaftale på værelserne, så I undgår konflikter. Læs vejledningen inden mødet med jeres rådgiver, så I er klædt på til at indgå i en dialog og kender reglerne. Når I har fået en god lejeaftale på plads, kan I bruge vejledningen som opslagsværk.

Kontakt

Adm. direktør
Torben Christensen
Ejendomsforeningen Danmark
31 90 40 09 

Hent foto