Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Administrationsaftaler

Ejendomsforeningen Danmark har udarbejdet tre standardadministrationsaftaler. Aftalerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe af administratorer og godkendt af administratorsektionens bestyrelse.

Aftalerne er et redskab til administratorer, ejere og foreninger, der gør det nemmere at indgå afbalancerede aftaler på et højt professionelt niveau. De sikrer, at parterne bliver gjort opmærksom på de forhold, som der typisk bør være taget stilling til i en administrationsaftale. Hermed bliver det også lettere at vurdere ydelsen i forhold til prisen.

Administrationsaftalerne er bygget op som en grundpakke med nogle tillægsydelser, der kan vælges fra og til efter behov.

Administrationsaftalerne er tilrettet således, at der er taget højde for, at ejendomsadministration er momspligtig fra den 1. januar 2011.

Aftalerne

Administrationsaftale for udlejningsejendom bolig/erhverv (opdateret marts 2018)

Administrationsaftale for andelsboligforening (opdateret marts 2018)

Administrationsaftale for ejerforening (opdateret marts 2018)

På engelsk

Administrationsaftalen på engelsk

Vejledende retningslinjer

Vejledende retningslinjer for aflevering af materiale ved administratorskifte for administrationsaftaler med henholdsvis tre måneders opsigelsesvarsel, indgået før 1. januar 2010, og en måneds opsigelsesvarsel, indgået efter 1. januar 2010.

Brugervejledning

Standardadministrationsaftalerne er lavet som skrivebeskyttede dokumenter med felter til indtastning af stamoplysninger. Man hopper mellem felterne ved hjælp af tabulator-tasten.

Når du har åbnet dokumentet anbefales det, at du med det samme gemmer dokumentet på din harddisk (filer/gem som), herefter har du mulighed for, at arbejde med dokumentet uden at være på internettet samtidig.

Når du har udfyldt relevante felter, kan du fjerne skrivebeskyttelsen (funktioner/beskyt dokument), således at du kan rette i selve teksten i dokumentet. Ved fjernelse af skrivebeskyttelsen kan man ikke længere hoppe mellem felterne.

OBS - Forsøg ikke at slå skrivebeskyttelsen til igen efter endt redigering, dette vil fjerne alle indtastninger i felterne.

Det er vigtigt, at følgende indstilling er foretaget i Word, da teksten i felterne ellers forsvinder, når man vil udskrive kontrakten:

Gå i menuen "Funktioner" og vælg "Indstillinger". Under fanen "Udskriv" fjernes fluebenet i "Opdatér felter".

Word 2010

Hvis du bruger Word 2010 skal du efter indtastning i felterne evt. låse dokumentet op (fjerne dokumentbeskyttelsen) og foretage de ønskede rettelser, Så trykker du CTRL + A og derefter CTRL + F11 (denne kommando låser felterne). Derefter kan du udskrive dit dokument. Hvis du vil låse felterne op igen trykker du igen CTRL 9 A og CTRL + F11.

Hvis der er tekniske problemer med aftalerne, bedes du kontakte Ejendomsforeningen Danmark på telefon 33 12 03 30 eller e-mail: info@ejendomsforeningen.dk.