Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Erhvervslejeret

Valgfag 

Formålet med faget er at kvalificere den studerende til at varetage den daglige administration af erhvervslejemål.

Den studerende skal således indføres i juridisk teori og praksis samt praktiske forretningsgange og løsningsmetoder, der er nødvendige at tilegne sig for at kunne administrere erhvervslejemål.

Fagets læringsmål

Viden og forståelse
Den studerende skal opnå:

  • viden om erhvervslejeloven og den øvrige kernelovgivning, der knytter til ejendomsadministration af erhvervsudlejningsejendomme
  • viden om den væsentligste administrative praksis og retspraksis, der har særlig betydning ved ejendomsadministration af erhvervsudlejningsejendomme
  • forståelse af, hvordan lovgivning, praksis og øvrige juridiske grundsætninger anvendes i praksis
  • viden om væsentlige og regelmæssige processer og sagsgange i ejendomsadministration af erhvervsudlejningsejendomme fra lejeaftalens indgåelse til lejemålets ophør og fraflytning


Færdigheder
Den studerende skal kunne:

  • være i stand til at tage stilling til fortolkningen af en erhvervslejekontrakt og opnå kompetencen til at forhandle kontraktens vilkår
  • gennemføre relevante lejereguleringer og varslinger
  • håndtere anmodninger om brugsrettens overgang, særligt anmodninger om afståelse
  • sikre, at aftaler om lejers betalinger af forbrugs- og driftsudgifter indgås korrekt i lejekontrakten
  • håndtere problemstillinger om løbende ombygninger og forandringer af erhvervslejemål i lejeperioden
  • afgrænse forbedringsarbejder i forhold til vedligeholdelsesarbejder, og håndtere gennemførelse af sådanne arbejder i erhvervslejemål
  • beregne og gennemføre forbedringsforhøjelse over for lejerne
  • definere erhvervsbeskyttede lejemål og håndtere praktiske problemstillinger i relation til erhvervsbeskyttelsen
  • gennemføre en korrekt opsigelse af et erhvervslejemål
  • gennemføre en korrekt ophævelse af et erhvervslejemål ved lejers misligholdelse
  • håndtere fraflytninger, herunder istandsættelse af det lejede
  • håndtere mindre komplicerede tvister inden for ovennævnte områder mellem udlejer og lejer


Kompetencer
Den studerende skal opnå:

  • fagligt juridiske og praktiske kompetencer til at varetage og yde rådgivning om den daglige administration af erhvervslejemål og erhvervsudlejningsejendomme samt håndtere øvrige relevante problemstillinger, der er sædvanlige i administrationen af erhvervslejemål

Indhold

  • Erhvervslejelovens baggrund og erhvervslejelovens område
  • Lejekontrakter
  • Parterne og det lejede
  • Overtagelse af lejemålet
  • Lejens størrelse og regulering
  • Forbrugs- og ejendomsregnskaber
  • Vedligeholdelse i lejeperioden
  • Gennemførelse af arbejder på ejendommen
  • Udlejers forandringer
  • Lejers forandringer, vilkårsændringer
  • Lejemålets overgang til andre
  • Opsigelse
  • Ophævelse
  • Andet lejemålsophør samt fraflytning og istandsættelse


Faglig baggrund

Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at den studerende, har gennemført Administration af boligudlejningsejendomme, og har et vist praktisk kendskab til ejendomsadministration. Studerende uden denne baggrund kan også følge faget, men må forvente en øget forberedelsestid.

Undervisningsmateriale, som du selv skal købe

Ejendomsforeningen Danmarks håndbog Erhvervslejeret (2013) som kan bestilles på www.ejendomsforeningen.dk/erhvervslejeret. Husk at logge ind først, hvis din virksomhed er medlem for at opnå medlemsrabat på bogen.

Pris

14.185 kr. - Inklusive studie-abonnement på ED-lovportalen.

Ejendomsforeningen Danmark yder tilskud til sine medlemmer på minimum 20%. Ring på 33 12 03 30 eller skriv til kursus@ejendomsforeningen.dk og hør nærmere. 

Tid og sted, København og Randers

Klik her for at se oplysninger om undervisningstider og sted for holdet i både København og Randes.

ECTS-point

5.

Undervisningslektioner

36.

Der må forventes tilsvarende forberedelsestid.

Opgaver

3.

Eksamen

Faget afsluttes med en fire timers skriftlig eksamen.

Undervisere tilknyttet faget 

Juridisk konsulent og advokat Jane Qvist Lorenzen, Ejendomsforeningen Danmark.
Juridisk direktør Morten Østrup Møller, Ejendomsforeningen Danmark.

Læg i kurv

Erhvervslejeret - København (Forår 2018)

Læg i kurv

Erhvervslejeret - Randers (Forår 2018)