Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Ind- og fraflytning i teori og praksis

Bliv klogere på reglerne om obligatorisk ind- og fraflytningssyn i boliglejemål, og hvordan du kan imødekomme dem i praksis.

Kurset giver dig et overblik over de lejeretlige regler, som gælder ved udlejers håndtering af ind- og fraflytninger i boliglejemål. Hvordan håndteres reglerne i praksis i forbindelse med udfyldning af flyttesynsrapporterne og indkaldelse til flyttesyn, og hvad er seneste retspraksis?

Da flyttesynet og flytteopgørelsen tager afsæt i parternes vedligeholdelses- og istandsættelsespligt, behandler kurset også lejelovens ændrede regler om vedligeholdelse og istandsættelse. Hvornår har lejer levet op til sin vedligeholdelsespligt? Hvad skal man forstå ved normal istandsættelse, og hvornår er der eventuelt tale om misligholdelse af lejemålet?

Ejendomsforeningen Danmarks juridiske konsulent står for den juridiske gennemgang, og en tekniker, der tilrettelægger ind- og fraflytninger, står for den praktiske gennemgang. Der er derfor god mulighed for at få klart svar og indblik i forskellige løsningsmodeller.

Indhold

  • Ændrede regler vedrørende obligatoriske ind- og fraflytningssyn og -rapporter
  • Lejelovens regler om vedligeholdelse, istandsættelse og misligholdelse
  • Kort om lejeaftalens vilkår om flyttesyn og istandsættelse

Praktiske oplysninger

Pris inklusive moms

Medlem: 4.000 kr. Ikke-medlem: 5.000 kr.

Tid og sted, København

Mandag den 5. november kl. 9.30-16.00  Pier47, Langelinie Allé 47, 2100 København Ø

Bemærk, der har været så stor interesse for kurset, at vi har valgt at flytte kurset til et andet lokale end først annonceret. 

Undervisningslektioner

7.

Undervisere

Driftskonsulent Henrik Christiansen, DEAS og juridisk konsulent Ramin Salek, Ejendomsforeningen Danmark.

Tidligere kursister udtaler ...

"God ping-pong mellem underviserne og deltagere"
Anonym, deltager i 2018

"(Underviseren var ..) rigtig god & velinformeret omkring emnet - god til at svare på spørgsmål"
Christina, deltager i 2018

”Fint med noget ’juridisk sparring’. Meget relevant. Relevant jura … God formidling …"
Arno, deltager i 2018

Læg i kurv

Ind- og fraflytning i teori og praksis, København

Mandag den 5. november kl. 9.30-16.00.