Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Værdiansættelse med Red Book

Få styr på nyheder inden for værdiansættelse, og hør om Red Book-vurderinger.

Kurset giver dig indsigt i de nye internationale vurderingsstandarder i International Valuation Standards (IVS) 2017. Det er standarder, som er implementeret i Red Book, der er en vurderingsstandard, som er obligatorisk at følge for alle RICS-medlemmer, når der udarbejdes vurderingsydelser over for tredjemand.

Udover at være anvendelig for RICS-medlemmer vil Red Book også være en anvendelig referenceramme for alle andre interessenter, der arbejder med værdiansættelser, herunder investorer, kreditinstitutter, rådgiver, udvikler, ejendomsadministrator og revisorer.

Nyhederne i de internationale vurderingsstandarder gennemgås, men kurset er for alle med interesse i værdiansættelse. Der bliver også en grundig gennemgang af Red Book, herunder blandt andet et indblik i de etiske krav der stilles i forbindelse med værdiansættelsen, de krav der stilles til aftalegrundlag, værdibegrebet, undersøgelser af vurderingsgrundlaget, krav til indhold af vurderingsrapporter og meget mere.

Kurset giver dig et overblik over de krav, der stilles til en Red Book-vurdering med udgangspunkt i de nyeste standarder.

Indhold

  • Forståelse af grundlæggende værdiansættelse
  • Undgå faldgruber ved værdiansættelsen
  • Etiske krav
  • Uafhængighed
  • Aftalegrundlag
  • Undersøgelser
  • Krav til revurdering
  • Indhold af vurderingsrapporter
  • Værdibegreber
  • Nye internationale standarder

Praktiske oplysninger

Pris eksklusive moms

Medlem: 1.940 kr. Ikke-medlem: 2.432 kr.

Tid og sted, København

Onsdag den 21. november kl. 9.00-13.00 hos Ejendomsforeningen Danmark, Nørre Voldgade 2, 3. sal, 1358 København K.

Undervisningslektioner

4½.

Undervisere

Direktør, seniorpartner, MRICS, Morten Jensen, Newsec Advisory, og cheføkonom, ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark.

Læg i kurv

Værdiansættelse med Red Book, København

Onsdag den 21. november kl. 9.00-13.00.