Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Tidligere beskeder

9. december 2016:

Der er oprettet en opgavesamling neden for under overskriften øvelsesopgaver til brug for eksamenslæsning i januar. Opgavesamlingen er lavet med udgangspunkt i de opgaver, der har været brugt i undervisningen.

6. december 2016:

Til brug for undervisningen i skat og regnskab torsdag den 8. december 2016 er der 8 dokumenter uploadet neden for, som I skal sørge for at udskrive og medbringe til undervisningen.

Frokost bliver først kl. 12.30, så sørg for at have en snack med til formiddagskaffen.

24. november 2016:

Du skal være opmærksom på, at adgangen til denne side bliver lukket den 1. februar 2017. Hvis du vil gemme det elektroniske materiale til faget, skal du inden da have downloadet det til din egen computer.

16. november 2016:

Den 24/11 får I en mail vedrørende wiseflow. Denne mail skal I bruge til eksamen. I mailen er et link til at komme på systemet, hvor I logger på med nem-id og derefter kan i uploade jeres opgave. 

Vær opmærksom på at opgaven skal uploades som pdf-fil.  

For at give jer mulighed for at teste aflevering af opgaver via wiseflow, så har I mulighed for at aflevere opgavesæt 2014 via wiseflow.

Dvs. at når I er færdige med opgaven, så finder i mailen fra wiseflow, logger på systemet via det medsendte link og nem-id, hvor I så kan uploade opgaven.

Wiseflow vil blive demonstreret til undervisningen torsdag den 24/11.

14. november 2016:

Under "Materiale og litteratur" er der nu uploadet en samlet domssamling i word-dokument, så det er muligt at bruge søgefunktionerne i word til at finde domme.

7. november 2016:

Dato for eksamen er nu fastlagt og fremgår neden for.

1. november 2016:

Vedrørende opgaveaflevering:

Hvis I laver opgaverne som gruppearbejde, så er det helt i orden at aflevere en opgave for hele gruppen. Der er ikke krav til at disse skal afleveres enkeltvis.

Hvis I ikke kan nå at blive færdige med hele opgave 2013, så afleverer det I har nået at skrive. Så kan I få feedback på dette til brug for den næste opgave.

28. oktober 2016:

Domme henvist til i plancher om prisfastsættelse side 40, som ikke findes i den udleverede domssamling, er uploadet neden for under prisfastsættelse.

19. oktober 2016:

Niels Grubbes artikel om overdragelse af andelsboliger (TBB2016.256) er uploadet neden for til brug for undervisning den 3. november 2016. Artiklen forventes kendt til eksamen, hvor den vil være en del af pensum tillige med alle andre domme og artikler, der er udleveret i forbindelse med undervisningen.

14. oktober 2016:

I jeres undervisningsplan fremgår det, at I har undervisning i uge 48. Det er en fejl. Der skulle rettelig stå undervisning i uge 49. Undervisning er rettelig den 8. december 2016 som også er anført som undervisningsdag neden for. Vi beklager fejlen.

11. oktober 2016:

Plancherne til undervisning den 13. oktober 2016 vedrørende anvendelsesområde, beboelse og fremleje, vedligeholdelse og forbedringer er revideret.

Gamle eksamensopgaver fra tidligere år er nu uploadet under "tidligere eksamensopgaver". 

04. oktober 2016:
Eksamensopgaven for 2013 er nu uploadet.

29. august 2016:
Velkommen til valgfaget Andelsbolig - og ejerforeninger 2016 på EA-uddannelsen