Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies   

Forløbet i praksis

Opkvalificeringsforløbet består af flere elementer og er tilrettelagt i samarbejde med Finansforbundet og en arbejdsgruppe nedsat til formålet.

Forløbet består af følgende elementer

  1. Et informationsmøde 
  2. Et samtale- og ansættelsesforløb
  3. Et omskolingsforløb

Omskolingsforløbet består dels af et indledende praktisk orienteret omskolingsforløb på otte dage, og dels har kandidaterne mulighed for at gennemføre de første to fag på EA-uddannelsen:

1) Indledende ejendomsadministration og 2) Administration af boligudlejningsejendomme sideløbende med deres etårige trainee-ansættelse.

Omskolingsforløbet foregår i Københavnsområdet, mens EA-fagene kan tages både i København og i Randers.

Finansforbundet har tilbudt at betale for omskolingsforløbet mod, at deres medlemmer bliver tilbudt en etårig ansættelse som trainee.

1. Informationsmødet

Fredag den 19. januar 2018 blev der afholdt et informationsmøde for interesserede ledige medlemmer af Finansforbundet. På informationsmødet blev de fremmødte introduceret til ejendomsadministratorbranchen og jobbet som ejendomsadministrator. Herefter stod forskellige repræsentanter fra branchen stå til rådighed og svarede på deltagernes spørgsmål og kom med input til deres CV'er.

Deltagerne får herefter mulighed for at indsende en motiveret ansøgning og et CV til Ejendomsforeningen Danmark, der opretter en CV-database.  

I Finansforbundets indbydelse til sine medlemmer fremgår det, efter aftale med arbejdsgruppen, at der kan forventes en løn på 25.000 kr. pr. måned i den etårige traineeperiode. 

2. Samtale- og ansættelsesforløbet

Begyndte den 1. februar kl. 9.30, hvor der blev åbnet for CV-databasen. Senest den 1. april 2018 skal der være indgået en aftale om en etårig trainee-ansættelse mellem virksomheden og den ledige kandidat. 

Finder du en eller flere interessante kandidater, du gerne vil se til en samtale, indkalder du dem og skriver til Katrine Korskjær, der tilføjer en bemærkning på den pågældende kandidats side om, at personen er kaldt til samtale.

CV-databasen er lukket pr. 1. april.

Bemærk, du skal være tilmeldt databasen, for at kunne tilgå den. 

3. Omskolingsforløbet

Formålet med omskolingsforløbet er at klæde de ledige på til at begynde deres nye karriere som ejendomsadministrator. Omskolingsforløbet tilrettelægges af arbejdsgruppen, og undervisningen varetages af medarbejdere fra forskellige ejendomsadministrator-virksomheder. Det er afgørende i tilrettelæggelsen, at undervisningen får så praktisk en vinkel som muligt.

Omskolingsforløbet begyndte den 10. april og består af i alt otte undervisningsdage. Forløbet afvikles i København.

Klik her for at se de planlagte undervisningsemner

I forlængelse heraf begynder faget Indledende ejendomsadministration efterfulgt af Administration af boligudlejningsejendomme, der afsluttes med en fire timers skriftlig eksamen i midten af foråret 2019. Når den etårige traineeansættelse er slut, har den pågældende medarbejder således allerede gennemført to ud af tre obligatoriske fag på EA-uddannelsen og mangler efterfølgende kun Ejendoms- og skatteregnskab og to valgfag for at have gennemført EA-uddannelsen.

Kandidaten kan tilbydes plads på holdene enten i København eller i Jylland alt efter geografisk placering.

Læs mere om forløbet på EA-uddannelsen for de ansatte trainees

Tilmeld dig CV-databasen

Det er uforpligtende at tilmelde dig CV-databasen. Så hvis du er interesseret i at læse mere om kandidaterne, skal du blot skrive til kursuskoordinator Katrine Korskjær på kak@ejendomsforeningen.dk

Fordele for din virksomhed

  • Mulighed for at rekruttere en medarbejder, der har erfaring og kompetencer fra den finansielle sektor
  • Medarbejderens opkvalificeringsforløb bliver betalt
  • Virksomheden sparer studieafgiften på de første to fag på EA-uddannelsen

Har du spørgsmål til forløbet?

Så kontakt kursuskoordinator Katrine Korskjær på telefon 33 12 03 30.